Forside | Web Shop | PC hjælp | Sikkerhed | Backup | Hardware | Datagendannelse | Software | Priser | Links | Åbningstider & Kontakt | Email
 
 

Sikkerhed

- Spyware
- Spam mail
- Firewall
- Norton

 
 
Sikkerhed - Firewall
 

Har du mistanke om at din firewall ikke fungere optimalt, er det vigtigt at du hurtigt får sagen undersøgt til bunds.

Computer 112 kan hjælpe dig med at få sat dit system op så det beskytter dig på den bedst mulige måde. Vi benytter Norton Personal Firewall der ligeledes har følgende produkter:

- Antivirussoftware - Norton Virus Control
- Firewall-software - Norton Personal Firewall
- En pakke med begge ovennævnte produkter
- Norton Internet Control
- Krypteringssoftware - Norton Privacy
- Norton AntiSpyware -

Læs mere om Norton Firewall under software

     

Beskyt dig mod hackere
Det kan umiddelbart virke skræmmende, når vi ser på hvad en hacker kan bruge din maskine til, og det er umådeligt nemt for en hacker at skaffe sig adgang til din computer, hvis du ikke beskytter den med en firewall.

En computer som er forbundet til Internettet ved hjælp af et modem, er TOTALT ÅBEN, for en hacker. Så hvis du ringer op til Internettet er det som at lade døren i dit hus, stå åben, mens du tager på ferie i en uge.

Hvis du har ADSL modem er det endnu værre, for med ADSL er man som regel online hele tiden, det koster jo ikke ekstra. Ofte har man endda også fast IP-nummer, og selv om man ikke har fast IP-nummer, får man oftest tildelt det samme IP-nummer fra gang til gang. Med et fast IP-nummer, bliver det endnu nemmere for en hacker at finde dig hver gang du er online, så beskyt din computer med en firewall, eller som det mindste en Router.

  Hackere
 
Forbind aldrig din computer direkte til nettet, brug altid en firewall eller som minimum en Router.

I de andre artikler i denne sektion, kan du læse mere om firewalls, og hvor du kan finde disse. Du kan også se i sektionen Gør-Det-Selv, hvor du finder en guide til hvordan du kan aktivere den indbyggede firewall, som findes i Windows XP.

Gode råd mod hacking
Hvordan kan man beskytte sig mod hacker-angreb?
Der er to gode metoder i kampen mod hackere.

Det kan ikke siges tit nok: Regel nr. 1 er at man sørger for at holde sit styre-system (typisk windows) opdateret. På denne måde får man løbende rettet fundne fejl som hackere ellers kunne udnytte.
Windows kan holdes opdateret via mirosofts sider på internettet.

En anden metode er at installere en såkaldt "firewall" (på dansk: brandmur). En firewalls opgave er populært sagt at kontrollere trafikken mellem internettet og ens egen maskine.
En firewall indeholder regler for hvem der må kommunikere med hvem og på hvilken måde.

Når flere PC'er er forbundet i et netværk med forbindelse til internettet, installerer man typisk en fælles firewall som de tilkoblede maskiners forbindelser går igennem.

Er man selv direkte koblet op til internettet (f.eks. via modem, ISDN eller ADSL) kan man med fordel installere en personlig firewall.

Hvor stor en sandsynligheden for at det går ud over mig?
Jeg har ofte hørt folk sige: "Der er så mange maskiner på internettet, hvorfor skulle de lige netop interessere sig for min?"

Det er der i princippet noget om! Og sandsynligheden for at blive udsat for hacking er måske en anelse overdrevet i medierne og hos firmaer der lever af at sælge sikkerhedsløsninger.

Men når det er sagt, skal man også holde sig for øje, at en hacker ikke bevidst går efter dig som person. Den slags hackere som er til fare for privatpersoners opkoblinger afsøger populært sagt terrænet for mulige ofre.

Ved hjælp af scanningsværktøjer kan en hacker på kort tid aflægge visit hos hundredvis af maskiner for at udpege dem som er sårbare. Disse maskiner kan så noteres for senere at blive aflagt et måske mindre venskabeligt besøg.

De maskiner som er mest udsat er dem som ikke er opdaterede, ikke er beskyttede af en firewall eller som har fået en bagdør installeret.

Nogle af de seneste store virus-angreb installerede faktisk sådanne bagdøre!

Hvad er en Hacker
En hacker er en person, som enten ernærer sig ved at bryde ind i andres computer, eller en person som bryder ind i andres computer, blot for sjov, eller for at få anerkendelse.

En hacker kan for eksempel hacke sig ind i din computer, han kan finde frem til personlige oplysninger, som du ikke ønsker at andre mennesker skal se. Når han alligevel er inde i din computer, kan han få adgang til hele din adresseliste i din kalender, eller i dit emailprogram, og hvis han er rigtig fræk, vil han måske prøve at afpresse dig. Han kunne måske finde på at true dig med at sende dine personlige oplysninger til alle dine venner og familiemedlemmer, for han har jo deres emailadresser! Så hvis du ikke betaler, slipper han din hemlighed løs!

Er du villig til at lade dine personlige ting sive ud på nettet, eller vil du gøre noget ved det?

En hacker behøver ikke nødvendigvis at være en person som er ude efter penge. En hacker kan også være ude efter anerkendelse i hans verden, blandt andre hackere. Det ville for eksempel være umådeligt godt for hans navn, hvis han kunne hacke sig ind i FBIs netværk, og hijacke deres webside, og skrive sit navn med store fede bogstaver hen over den.

Uanset hvad en hacker laver, er det ulovlligt. Man må ikke skaffe sig adgang til andres netværk, heller ikek hvis man bare lige skal se om man kan. Straffen kan være hård, og folk som sidder og eksperimenterer med at hacke, kan hurtigt komme i fedtefadet, for selv om du ikek har lavet noget "hærværk" på den server du har besøgt, så kan det være en anden har været forbi, enten før eller efter dig, og så er det umuligt for dig at bevise at det er ham, og ikke dig der har ødelagt filerne. Fængselsstraffen er hård, så tænk dig om.

Lidt om hacking
Hvad er hacking?
Hacking er kort fortalt et forsøg på at få uretmæssig adgang til en maskine.

Med internettets eksplosive vækst er der sket en mangedobling af antal tilsluttede maskiner. Maskiner som ikke er behørigt sikret kan i princippet angribes af en hacker.

Hvordan får hackerne adgang?
En hacker kan f.eks. få adgang til din maskine ved at udnytte et hul (fejl) i styresytemet (f.eks. windows) som ikke er blevet rettet.

En anden metode er at benytte en bagdør som er blevet sluset ind på din maskine ved hjælp af f.eks. et virus-program (se andetsteds under "trojanske heste").

Får en hacker adgang til maskinen kan han i princippet se alt hvad man har liggende på harddisken og evt. følge med i hvad man foretager sig.




Ring 60 894 112  |  - også aften og weekend


Hjælp til PC | Computer Hjælp | PC Problemer | EDB Support | PC Reparation | PC Support | Computer Service | IT Support | PC Hjælp
Strømforsyning til bærbar | Batteri til bærbar | X-One Bærbare | IBM Bærbare | MSI Bærbare | MSI Gaming Bærbare | Trådløs Router | Ny skærm til bærbar |
Windows Vista Home Basic
| Windows Vista Home Premium | Windows Vista Business | Windows Vista Ultimate | Windows XP Home | Windows XP Pro
Windows 7 Home | Windows 7 Professionel | Windows 7 Ultimate

ReneSejling.dk - Web Design & Grafisk Design