Det er muligt at finde frem til massevis af sladder og private beskeder på Facebook – også blandt folk du ikke er venner med. Ny webtjeneste viser, hvor let det er.

Facebook har længe fået kritik for sin måde at håndtere brugernes personlige data, og det blev ikke bedre i den forgangne uge.

Her fløj flere fremtrædende amerikanske bloggere til tastaturet og opfordrede brugerne på Facebook til at lukke deres profiler.

Det skyldes den måde, som Facebook behandler brugernes data, der ikke er så private, som man kunne tro.

Gennem de senere år har der også været adskillige historier om folk, der er blevet fyret efter at have skrevet løs på Facebook om deres uduelige chef og elendige arbejdsplads. Senest er det gået ud over en amerikansk servitrice, som på Facebook brokkede sig over nogle smålige kunder.

Problemet er, at det kræver det helt store it-kørekort udelukkende at dele sine statusopdateringer og private data med få, udvalgte personer.

Ifølge New York Times skal man navigere gennem 50 indstillinger med mere end 170 valgmuligheder, før ens profil bliver nogenlunde sikret.

En ny webtjeneste gør det nu endnu mere tydeligt, hvor nemt det er at få adgang til “private” statusopdateringer, selv om du ikke er venner med dem, der skriver dem.

På Youropenbook er det muligt at finde beskeder om hvad som helst. Tast løs i søgefeltet og du får adgang til massevis af statusopdateringer lige fra de pinlige til de fjollede.

Men har websiden ikke bare hacket sig adgang til Facebook? Svaret er nej. I stedet
udnytter Youropenbook blot Facebooks såkaldte API, som er frit tilgængelig.

Meningen med websiden er at vise, hvor let det er at hente private data ud af Facebook.

Du kan selv prøve på Youropenbook.

Facebook undskylder…sådan da
Senest har grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg, i Washington Post fremført en form for undskyldning.

- Måske gik vi lidt for hurtigt frem, forklarer han om de nye ændringer i måden, som folk sikrer deres privatliv på Facebook. Han tilføjer, at der nu lyttes til den massive kritik rettet mod det sociale medie.

Derfor er der udsigt til, at der endnu engang kommer ændringer i måden, som websiden håndterer personfølsomme oplysninger.

Mennesker er sociale væsener. Trangen til at møde nye mennesker ligger indbygget i vores genetiske kode, og den er ingen steder stærkere end hos vores teenagere. For denne generation har websteder med social netværksdannelse erstattet indkøbscentrene som det foretrukne mødested.

Som vi allesammen ved, så er det nemmere end nogensinde at mødes og dele informationer online på websteder for social netværksdannelse som MySpace og Facebook.  Det betyder, at en teenagers mest fortrolige tanker eller digitale fotos kan blive offentlige på mindre end et sekund, hvilket indebærer risici, der ofte ikke tages alvorligt nok.

Vi er kun lige startet på at forstå de potentielle risici, som cyberkriminelle og forbrydere, der støver rundt på populære netværkssteder, udgør, men vidste du, at potentielle arbejdsgivere også kigger?  Er dine teenagere klar over, at det, de lægger ud på nettet i dag, kan ende med at forfølge dem år senere, når de søger job?  Eller når de søger om optagelse på en uddannelse eller vil finde sig en kæreste?

Verden i dag overvåger, hvad der sker
“Læg ikke oplysninger ud på nettet, der kan forfølge dig senere”, advarer Nancy Willard, direktør for Center for Safe and Responsible Internet Use (cyberbully.org). Et stigende antal arbejdsgivere og også universiteter laver søgninger på websteder med social networking som en del af deres gennemgang af ansøgninger fra kandidater til et arbejde eller et stipendium.

Du er ikke alene nødt til at passe på, hvad du skriver om dig selv, men du skal også passe på, hvad andre skriver om dig.  Det er blevet mere almindeligt nu til dags, at en tidligere kæreste eller skolens plageånd opretter en fupside på et af disse websteder, der viser dig i et mindre flatterende lys. En anden taktik er at lægge personlige kontaktoplysninger om nogen ud på websteder, der er forbudt for børn. 

Websteder med social netværksdannelse – hvadenten de henvender sig til teenagere eller til voksne – giver folk mulighed for at udtrykke sig frit og møde andre, som deler de samme interesser. Men nogle mennesker tror fejlagtigt, når de lægger personlige oplysninger ud om en vild fest, at den kun vil blive læst af nære venner.  Men alle — over 700 millioner internetbrugere over hele verden — kan læse disse sider. Og de gør det — ofte med alvorlige følger.

MySpace kræver, at man bliver registreret, for at man kan oprette en personlig side, og giver medlemmerne mulighed for at begrænse, hvem der kan se den, men medlemmerne skal selv forlange disse indstillinger. Og fordi de fleste teenagere ikke gør dette, kan MySpace-sider ses af stort set alle. Besøgende på webstedet kan udføre en søgning baseret på personens aldersgruppe (kun over 18) eller køn, og svare med “ven”-status. Børn helt ned til 14 år har lov til at oprette en side.

Føler du dig fristet til at hive stikket på familiens computer ud? Willard advarer om, at “det er det værste, du kan gøre”. Teenagere skal nok finde en måde at komme på internettet på, så det er bedre at arbejde sammen med dem, ikke imod dem, siger hun.

Hvordan man undgår den sociale netværksfælde
Her er et par gode råd om hvad man skal gøre og hvad man skal lade være med for at være sikker på websteder med social netværksdannelse og undgå, at verden får en varig misopfattelse af dine teenagere.

• Tro ikke på alt, hvad du læser på nettet  
  Vær mistroisk over for folk, der udfritter dig, er overdrevent rosende eller virker lidt for ivrige efter at hjælpe dig. Det kunne være en forbryder, der prøver at vinde din tillid. Lær dine børn at være lige så skeptiske.

• Vær opmærksom på, hvad du skriver
  Blog aldrig om, at du har drukket, taget stoffer eller foretaget dig andet, der kunne få folk til at hæve øjenbrynene. Tænk dig godt om, før du lægger ekstreme sociale eller politiske synspunkter ud på nettet. Sådanne synspunkter kan blive set af dem, der står for studenteroptagelsen på et universitet, eller nogen, der skal interviewe dig til et job. “Med mindre du er klar til at vedlægge oplysningerne på din MySpace-side til dine ansøgninger til universitet, arbejde, praktikophold eller sportshold, så lad være med at lægge dem ud,” siger Parry Aftab, en jurist med speciale i internetsikkerhed og direktør for WiredSafety.org.

• Beskyt adgangen til dine oplysninger
  Hvis du har lyst til at bruge websteder med social netværksdannelse, skal du bruge dem, hvor du kan beskytte dine oplysninger med adgangskode. Dette er den bedste måde at begrænse adgangen til mennesker, du har udpeget som “venner”. 

• Gør modstand mod cyberbøller
  Hvis du kommer i en situation, hvor nogen lægger injurierende oplysninger om dig ud på nettet, er der skridt, du kan tage. Teenagere bør fortælle deres forældre om det. Forældre kan klage til det pågældende websted. Og så er der altid muligheden for at gå den juridiske vej, hvis begivenhederne tager overhånd.

• Vær opmærksom på, hvad dine børn foretager sig
  Bed om at se dine børns profil, men giv dem lige et øjeblik, så de kan fjerne det, de ved ikke skal være der, råder Aftab. “På den måde lærer børn, hvad de ikke skal lægge ud på nettet,” siger hun. “Du skal ikke skabe en situation, hvor du “fanger dem” i noget forkert”. Tænk på det på denne måde:  hvis 700 millioner mennesker allerede kan læse deres side på nettet, så er det ikke at trænge ind i deres privatliv, hvis du også beder om at se det. 

Apples iPad lader til at være et større hit end selv Steve Jobs turde drømme om. Der er nu solgt mere end en halv million eksemplarer alene i USA, og Apple har udskudt den internationale lancering af maskinen indtil slutningen af maj.

Det lader til, at forbrugerne er klar til tynde gadgets med store, trykfølsomme skærme, hvor de kan surfe nettet, se video, rode med fotos, bruge Google Maps og lege med apps, der giver helt ny funktionalitet.

Der er ingen tvivl om, at de populære smartphones har banet vejen for iPad. Folk har vænnet sig til at manipulere trykfølsomme skærme, og mange bruger nu deres smartphone oftere end deres almindelige computer.

Apple får ikke lov
Men får Apple lov til at more sig alene med iPad? Selvfølgelig ikke.
Allerede inden iPad blev annonceret (og blot var et rygte), var der stor fokus på tablets på den store CES-messe i Las Vegas. Her så vi blandt andet HP Slate, Dell Streak og lignende grej.

Glem dog alt om Windows 7-baserede tablet-computere. HP Slate ser muligvis spændende ud på papiret, men det er kommet frem, at maskinen blot er, hvad den ligner – en netbook uden muller og uden tastatur. Selvom det er lækkert at have et fuldt Windows til rådighed, så skaber det flere problemer, end godt er.

Nej, hvis man virkelig vil skabe noget, der kan konkurrere med iPad hvad angår design, funktionalitet og brugervenlighed, så skal man kigge andetsteds.

Androiden kommer
Kritikere påpeger, at Apples iPad ikke er andet end en “iPod Touch med en virkelig stor skærm.” Det er faktisk ikke helt ved siden af, og selve operativsystemet på iPad er da også blot en videreudvikling af iPhone OS, som er optimeret til det større skærmareal.

Det korte af det lange er, at det fungerer, og det har de også lagt mærke til hos Google.
Her er man i fuld sving med at arbejde videre på Android-operativsystemet, som på kort tid er blevet det foretrukne alternativ til iPhone.

I denne spændende artikel i avisen New York Times afsløres det, at Googles øverste direktør, Eric Schmidt, for nylig fortalte sine venner om en kommende tablet, der bruger Android.

Avisen har også talt med flere Google-medarbejder, der bekræfter, at Google har eksperimenteret med udvalgte forlag om elektronisk levering af bøger, magasiner og lignende indhold på en tablet.

Det er ingen hemmelighed, at Google roder rundt med tablets. Firmaet har tidligere, offentliggjort disse fotos, der viser, hvordan firmaets kommende Chrome OS-operativsystem kunne fungere på en tablet.

Du kan også se en video her.

Dell klar i kulissen
Det er uvist om Google er på vej med sin helt egen Android-baserede tablet, eller om firmaet har gang i projektet sammen med en eller flere samarbejdspartnere.
Man kunne sagtens forestille sig, at Google vælger at lancere sin egen tablet á la Google Nexus One (hvor HTC stod for produktionen), mens andre producenter også får del i festen.

Vi ved i alt fald, at Dell er på vej med en syv-tommer tablet, der vil køre version 2.1 af Android. Den amerikanske weblog,

Engadget.com, har fået fingre i interne papirer, som afslører, at maskinen vil bruge Nvidias Tegra T20-processor, WiFi, Bluetooth 3.0 og 3G-modem. Den vil endda kunne udstyres med et tv-modul, så du kan modtage DVB-T-signaler på farten.

Skærmopløsningen er opgivet til 800 x 480 pixel, hvilket godt kan gå hen og blive en begrænsning i længden. Her virker iPad’ens 1024 x 768 mere fornuftigt til at overskue større websider.

I sidste ende er det i høj grad er softwaren, der er vigtig, når du skal skrue en god smartphone eller tablet sammen. Her er Google for tiden det eneste firma, som for alvor kan konkurrere med Apple. Android, Chrome og firmaets mange online-tjenester giver et fornuftigt afsæt og gør det muligt for en samarbejdspartner som eksempelvis HTC eller Dell at lave grej, der kan matche iPad’ens funktioner og brugervenlighed

Som mange andre elever i 8. klasse er Cody Moorehead i Newcastle, Washington, vild med at spille Xbox Live. Han hænger “virtuelt” ud med klassekammeraterne og bruger systemets online-funktion til at spille fodbold, baseball, Guitar Hero og køre på snowboard.

Xbox Live og interaktive onlinefunktioner i andre spillesystemer har ændret videospils natur. Spillere er ikke begrænset til, hvad der kan foregå i familiens opholdsrum, men kan konkurrere med en masse medspillere over hele verden. Millioner af gamere i over 26 lande bruger Xbox Live.

For børn og unge giver det mulighed for et sjovt samvær, men er også en potentiel eksponering for farer såsom mobning, chikane og plageånder. Når Cody ikke bryder sig om, hvordan en medspiller opfører sig, bruger han bare en blokeringsfunktion i Xbox Live for at undgå at spille med vedkommende. Du kan sørge for, at dit barn ved, hvad det skal gøre i lignende situationer.

Hvis dine børn elsker at spille, anbefaler eksperter disse fem sikkerhedsregler, der gør, at unge gamere kan deltage sikkert i interaktive onlinespil.

1. Overvåg dit barns spil
   Sørg for at dit barn spiller et sted, hvor hele familien kommer, så du nemt kan overvåge, hvad der sker. Besøg websteder, der forklarer vurdering af spillenes indhold og også giver tips om, hvordan man får adgang til forældrestyring. Websteder såsom Entertainment Software Rating Board (ESRB), WhatTheyPlay og GamerDad indeholder mange nyttige oplysninger. “Tilegnelse af viden er en forældres bedste ven,’’ råder Scott Steinberg, der er ekspert i videospil og leverandør af indhold til DigitalTrends websted, endnu en nyttig ressource.

   Laura Moorehead, der er Codys mor, er omhyggelig med at finde ud af, hvem hendes barn spiller med, når han begynder at spille online. På samme måde som børn mødes personligt for at lege sammen, kan de også aftale, hvornår de skal spille sammen med en klassekammerat online, siger Moorehead. “Det giver tryghed for alle parter”, siger hun. Vil du vide mere om et spil? Prøv at spørge personalet i din lokale videospilforretning. De ligger ofte inde med stor viden om såvel spillene, vurderinger af dem, og hvordan de er at spille online.

1. Brug forældrestyring
   Brug de mange sikkerhedsindstillinger, der findes i spilsystemerne. Du kan begrænse adgang til spil med upassende indhold, helt forbyde onlineadgang eller begrænse onlineadgang til bestemte tidspunkter, siger Steinberg. Du kan få detaljerede rapporter over dit barns onlineaktiviteter, og du kan kontrollere, hvem de kan spille med. Gaming-systemer som Xbox 360, PlayStation 3 og Nintendo DSi giver dig adgang til indstillingerne via menusystemet. Du kan også finde anvisninger i manualer eller på producentens websted.

1. Sørg for, at dit barn skjuler sin identitet.
   Lær dit barn, hvor vigtigt det er at beskytte sin identitet. Dit barn bør ikke afsløre sit rigtige navn, køn, alder, telefonnummer eller adresse. Du skal opfordre dit barn til at oprette en avatar eller en onlinerepræsentant, der ikke ligner vedkommende. Hvis barnet bruger chat-funktionen, skal du sørge for at bruge en funktion, der ændrer stemmen. Du kan også bruge indstillingerne i forældrestyring til at kontrollere, hvem der kan se den profil, der beskriver dit barns onlineidentitet.

1. Rapportér stødende sprog og adfærd
   Børn er ofte bange for at miste deres gaming-privilegier på nettet, hvis de rapporterer dårlig opførsel. Overbevis dit barn om, at I kan samarbejde om at håndtere disse hændelser. Cody Moorehead fortæller, at han altid har kunnet løse ubehagelige situationer ved enten at gå ud af spillet eller ved at blokere spilleren. Men han er også tryg ved at tale med sin mor om problemer, der dukker op.

   Rapportér misbrug til gaming-systemadministratorer eller spillets producent. “Mange onlinespil har administratorer, som beskæftiger sig med at løse problemer med cyber-mobning eller upassende opførsel”, siger Steinberg.

1. Tryk på mute-knappen “I spil med voice chat kan mute-knappen være en forældres bedste ven”,’ siger Steinberg. I kampens hede kan spillere komme til at buse ud med upassende kommentarer. Hvis du skruer ned for lydstyrken, mindsker du også sandsynligheden for mobning eller uønsket sprogbrug, som kan blive værre, efterhånden som spillet bliver mere intenst.

Det hjælper at interessere sig lige så meget for ens børns onlinegaming, som man gør for dets andre aktiviteter. Du er måske ikke ekspert endnu, men ved at få dit barn til at forklare dig et spils finesser, kan du bedre se, hvordan du trækker sikre grænser.

“Alle har travlt, men du bør forsøge at lære dit barn, hvordan det opfører sig ansvarligt”, siger Codys mor, Laura Moorhead. “Vær opmærksom på, hvad dine børn laver, hvad de interesserer sig for, og hvem de spiller sammen med på nettet”.

Er du træt af at slette e-mails fra din indbakke med emnelinjer som “kulegnji” eller “vitriine”? Du er ikke alene, hvis spam er blevet en plage for dit liv på nettet.

Iflg. en ny undersøgelse udgør spam nu 72 % af alle e-mails. Men junkmails er ikke bare en plage og spild af din tid – det er også blevet en almindelig måde at lave svindel og sprede skadelige programmer på.

Hvordan kan du så stoppe uønskede e-mails? Der findes ikke nogen idiotsikret måde helt at undgå spam på, men de her tips kan hjælpe dig med at mindske mængden af junkmails, du modtager:

1. Blokér dem. Sørg for at din pc er beskyttet med antispam-software, der automatisk kan filtrere irriterende, farlige eller bedrageriske e-mails fra.

2. Tjek din internetleverandør. Filtrerer din internetleverandør dine e-mails? Hvis ikke, skal du finde en, der gør. Desuden skal du rapportere spam til din internetleverandør eller til Federal Trade Commission via dets websted.

3. Beskyt din e-mail-adresse. Nogle virksomheder, selv velrenommerede, kan finde på at sælge din e-mail-adresse til spammere. Derfor skal du omhyggeligt gennemlæse virksomheders politik for håndtering af personlige oplysninger, før du giver dem din e-mail-adresse. Når du tilmelder dig en onlinetjeneste, vil du fx måske se følgende formulering “Ja, I må videregive min adresse til tredjepart”, og ofte vil boksen ved siden af allerede være markeret, Sørg for at fjerne markeringen.

4. Skjul din adresse. Hvis du har din egen webside med din e-mail-adresse stående som alm. tekst, beder du om problemer. Spammere gennemgår regelmæssigt internettet for at finde e-mail-adresser på websteder, og de vil nemt kunne finde din. Du kan skjule din adresse med koder eller som et billede, så spambots ikke vil genkende den. Du kan fx skrive din e-mail-adresse som: John_Doe[snabel-a]firma[punktum dk].

5. Få en sekundær adresse. Overvej at bruge en anden adresse, der automatisk videresender til din private e-mail-adresse, når du registrerer dig på websider og handler på nettet. Det er nemt at gøre med tjenester som Spamex, Mailinator eller PookMail.

6. Gør den unik. Spammere foretager ordbogsbaserede angreb, der gennemløber mulige navnekombinationer hos store internetleverandører og e-mail-tjenester i håb om at finde gyldige adresser. Undersøgelser viser, at e-mail-adresser, der indeholder tal og symboler, er vanskeligere at gætte og derfor modtager mindre spam. Så vær kreativ, når du vælger din e-mail-adresse.

7. Besvar ikke mistænkelige eller mystiske e-mails. Enhver form for svar bekræfter kun din e-mail-adresse og kan medføre endnu mere junkmail.

Ny lynhurtig standard kan forbinde alle enheder og skal afløse usb

Usb 3.0 er blot ved at få fodfæste på markedet og breder sig stille og roligt til flere og flere produkter. Inden længe kan standarden dog allerede være forældet. Noget tyder nemlig på, at vi snart får en endnu hurtigere og mere fleksibel standard.

Light Peak er en teknologi der er under udvikling hos Intel, og som de spår en kæmpe fremtid. Faktisk hævder producenten at den vil blive den nye universelle standard, som vi i fremtiden vil komme til at se i alle typer apparater.

Light Peak kan nemlig afvikle flere forskellige protokoller på samme tid, så data der i dag overføres med flere typer kabler, kan overføres med blot et enkelt. I fremtiden skal vi således kunne nøjes med ét kabel til alle vores apparater.

Intel har således demonstreret hvordan det på samme tid kan overføre Blu-ray video, feed fra et HD kamera samt en kopi af et computer-display.

Det burde give en overordentlig trængsel i kablet. Med overførselshastigheder på op til 100 gigabit er der dog rigeligt med båndbredde at give af.

Lad os nu se på et socialt problem, der stadig rammer ejere af ældre Wi-Fi-udstyr. Hvis din computer er slukket, men datalampen på din Wi-Fi-router blinker som en gal, bør du blive mistænksom. Hvis du i den forbindelse opdager, at din internetforbindelse er langsommere, end den plejer at være, bør du frygte det værste: Nogle i nabolaget bruger din Wi-Fi-forbindelse.

Nogle synes, at det er helt i orden at stjæle trådløs båndbredde i stedet for selv at købe den. Nogle mener, at det er acceptabelt at gøre det i er par dage, mens du venter på, at en udbyder får en op at køre.

Den enkleste måde at smide snylterne ud på er at åbne Wi-Fi-routerens web-grænseflade og vælge »CPA security«. Du er nødt til at læse i routerens brugsanvisning for at finde ud af, hvordan du gør det på din hardware. Hvis din router og dit Wi-Fi-net understøtter WPA2-security, er det bedst at bruge den, for den er stærkere.
Find keyloggers
Nogle sikkerhedskonsulenter anbefaler nu også, at du afskrækker Wi-Fi-snyltere ved at give dit netværk et frastødende navn. Noget i retning af »Ustabilt net« er godt, men »Inficeret net« kan være bedre. Hvis der er nogle, der tiltvinger sig fysisk adgang til din computer, kan de installere en keylogger, der samler kodeord og brugernavne. Det kan være et problem, hvis du bor i hus med fremmede, og studerende er især udsatte. Heldigvis kan du nemt opdage, at nogle har sneget sig ind i din maskine, ved hjælp af en keylogger-detektor.

Sådan et program er det prisvindende OnlineArmor fra Tall Emu Software. Det findes i både en gratis og en kommerciel version. Den sidstnævnte indeholder også antivirusbeskyttelse, men da du allerede bør have sådan en pakke installeret og i gang med at beskytte dig, må den gratis version række.

Installation består simpelthen i at klikke »Next«. Når du når til registrering af din e-mail-adresse, kan du fraklikke boksen og gå videre.

Når installationen er færdig, skal du køre OnlineArmor og vælge at køre wizard’en og klikke »Next«. Det indleder en scanning, der omfatter kørende processer, Startmenu-emner, Start-objekter og forskellige vigtige filer. Når processen er færdig, fortæller OnlineArmor måske, at visse scanningkategorier kræver din opmærksomhed. Klik »Next« for at se de programmer på pc’en, som OnlineArmor ikke kender.

Det drejer sig som regel blot om applikationer, som OnlineArmor ikke har i sin database. Men klik alligevel for at se, om der er nogen, du ikke har installeret. Fremhæv dem og klik knappen »Block« for at sikre, at de aldrig kommer til at køre. Det er muligt, at der blot er tale om bloatware, som blev installeret af computerens leverandør. Du kan frigøre noget plads ved senere at afinstallere dem.

Når du klikker »Next«, får du en liste over de programmer, der starter, når du booter computeren (Autorun). Lad musen svæve over de enkelte punkter for at se flere detaljer. Hvis der er nogle, du ikke kender, skal du køre Process Explorer og dobbeltklikke på den kørende proces. Med Image-knappen kan du se flere detaljer om deres udgiver.

Brug Process Explorers »Search Online…«-funktion til at få ekstra detaljer om disse processer. Det er ikke ukendt, at keyloggers og rootkits bruger de samme navne som lovlige programmer.

Hvis du ser noget, du ikke kan lide, og der er ikke er oplysninger om udgiveren, skal du gå til www.processlibrary.com og skrive navnet. Så får du detaljerede oplysninger om hver enkelt proces. Hvis du tror, at der er noget lyssky ved det, du finder, skal du blokere det, mens du søger flere oplysninger. Når du er færdig, klikker du »Next«. OnlineArmor viser nu listen over de IE-extensions, der har fundet, men som den ikke genkender. Ved hjælp af Process Explorer kan du vurdere deres legitimitet. Når du er færdig, klikker du »Next«.

Med den næste side kan du afgøre, hvordan OnlineArmor skal lede efter opdateringer, og om den skal i gang automatisk ved start. Til sidst klikker du endnu engang »Next« og vælger, om du vil genstarte maskinen, så ændringerne træder i kraft.
Når du næste gang genstarter, går OnlineArmor i Learn-tilstand i cirka to minutter, mens programmet finder ud af, hvilke tjenester og start-programmer der skal køre. Når det er overstået, reagerer OnlineArmor, hvor gang noget prøver at køre på computeren. OnlineArmor skrider ind og spørger dig, om du er enig. Hvis nogle har installeret en keylogger eller anden malware, finder OnlineArmor det, også hvis dit antivirusprogram har overset det.

Det er sikkerhedsfirmaet F-Secure, der har identificeret virussen, som truer med fængsels- og bødestraffe for copywrite brud, hvis ikke man betaler en ordentlig bunke penge.

Bliver man inficeret af en trojaner, dukker der et skærmbillede op på dansk, der fortæller, at myndigheden ICPP Foundation har fundet ulovligt materiale på din computer via sin ”antipiracy foundation scanner”, og hvis ikke man betaler godt 2.000 kr., kan man risikere at ryge i fængsel eller få endnu større bøder.

�
Der findes dog ikke en ICPP Foundation, og anti-pirat scanningen er fup og fidus, konkluderer F-Secure.
Virussen kan minde om de såkaldte phishing mails, der forsøger at lokke kreditkort informationer og passwords fra folk på diverse falske hjemmesider. Med de nye gidsel-vira, er de it-kriminelle dog gået et skridt videre og forsøger at presse dem til at udlevere penge, ved at trykke på ømme områder som brud på copywrite lovgivningen.
”Det er ikke den første af de såkaldte gidsel-vira, vi ser i Danmark, men det, der gør denne interessant, er, at bagmændene har gjort meget ud af også at versionere til en lang række sprog – heriblandt dansk for at gøre deres scam endnu mere troværdigt. It-kriminalitet er i dag en stor forretning, og at de har tid og resurser til at gå efter et lille land som Danmark, viser dette meget tydeligt,” siger Michael Dahl fra F-Secure.
Virussen kan ramme alle – også danskere, som slet ikke har brugt fildelingstjenester, og F-Secure anbefaler, at man opdaterer sin anti-virus for at sikre, at man er beskyttet mod virussen. F-Secure har identificeret virussen som Rogue:W32/DotTorrent.A

Tænker du nogle gange når du downloader eller henter en side, om din hastighed du betaler for egentlig er lige så høj som de siger?

Det kan du finde ud af nu! IT- og Telestyrelsen har lavet et værktøj, hvor den på et par sekunder tester og måler din internethastighed.

Klik her for at tjekke din InternetHastighed!

Så det gælder om at finde billig bredbånd med høj hastighed. For udbyderen siger at man skal regne med at hastigheden der er 15-20 % mindre end lovet. Find

Symantec fortsætter med at anvende deres velkendte og veldesignede brugerinterface i deres Norton sikkerhedssuite – der er heller ingen grund til at ændre på en vinder. Interfacet virker overskueligt og giver hurtigt overblik over indstillingerne ved behov derfor.
�
Norton Internet Security 2010 er kun Symantecs andenstørste sikkerhedspakke. Symantecs største løsning Norton 360 giver yderligere adgang til 2GB online lagring og funktioner til at gendanne slettede eller beskadigede filer samt andre ydelsesoptimerende værltøjer oveni. Internet Security indeholder altså alle væsentlige funktioner, der vedrører sikkerhed på computeren.
Det er, med andre ord, en righoldig blanding såsom antivirus i realtid, anti-phishing beskyttelse, beskyttelse mod identitets-tyveri, anti-spam, firewall med mere.

Desuden er Norton Internet Security blandt de mest tilbageholdende med at springe frem og annoncere advarsler i tide og især i utide. Norton er dog ikke det program, der sparer brugeren for at skulle vente i boot-fasen, det var nemlig testens næstlangsomste med 76 sekun-der.
Til gengæld var programmet forbilledlig i idle med 4 procent cpu-forbrug og 4 skrivninger pr. sekund. Under virus-scanning forbrugte programmet også kun 6 procent cpu-forbrug, mens harddiskaktiviteten lå på 85 skrivninger pr. sekund. Kopiering klarede Norton ved at for-bruge 13 procent cpu og yderligere i 49 sekunder, hvilket var 3 sekunder hurtigere end nummer 2.
Konklusion

Sikkerhedssuiter er komplicerede, ingen tvivl om det. Det kan være svært at gennemtjekke alle de indbyggede funktioner i den korte tid, vi har dem mellem hænderne. Det har dog været muligt at opnå et solidt indtryk af programmernes virkemåde og omfang. Læg dog specielt mærke til priserne, idet det ser ud til, at priserne for sikkerhedsprogramer ofte flukturerer.
Der blev gået til krum hals og vores automatiserede system besøgte godt 40 websider, der skulle være ganske grumme. Alt så ud til at køre i skønneste orden, men ak og ve! Noget gik galt. Uanset hvad der blev forsøgt resulterede blan-dingen af proxy-serveren, VMWare Workstation 7 samt Pythion filer og diverse specielprogrammer ikke i, at der blev opfanget noget ondsindet software.
Nu kunne det jo selvfølgelig ske, at årsagen var, at der ikke befandt sig noget ondsindet software på websiderne, der kunne begå drive-by downloads. Den forklaring er vi dog ikke sikre på, da vi havde recearchet en del for at finde websider, man skal holde sig væk fra.

Hvorom alt er, så lykkedes operationen med at opfange skadelige programmer ikke, selv om de forskellige elementer i opstillingen blev gennemtjekket på kryds og tværs adskillige gange, og dét med flere sæt øjne. Om det virkelig var mangel på trusler, manglende erfaring med nyt testsoftware eller det faktum, at vi anvendte Windows 7 Home Premium som testmaskine, vides ikke. Det sidste kunne være en plausi-bel årsag, da alt så ud til at virke på overfladen.

Men det skal bemærkes, at resultaterne af testen desværre og utilsigtet intet siger noget om, hvorledes sikkerhedssuiterne er til at pågribe og beskytte mod trusler. Derfor blev resultatet yderst tæt, for sikkerhedssuiter i dag er alle meget featurerige og prismæssigt tæt prissat. Der er selvfølgelig små forskelle og ligeså indenfor brugervenlighed og specielt på, hvorledes computrerens ydelse bliver påvirket.
Resultatet af det hele blev, at Norton Internet Security knebent blev bedst i test grundet de bedst kombinerede egenskaber. Trend Micro »PC-cillin« Internet security Pro 2010 er også med i de højere luftlag trods det undertiden lidt høje ressourceforbrug, synes vi, det fortjener prædikatet bedste køb.

ESET Smart Securiy 4, der glimrede ved at være overskuelig, omfangsrig og med fornuftigt ressourceforbrug havde også chancen. Den faldt på det høje prisniveau. BullGuard Internet Security 9, der scorede højt i vores ydelsestests, fik vores anbefaler-logo.

Essensen af denne test skal da også være, som vi indledningsvis søgte at fremhæve, at priser, features og interface mange fascetter til trods, så er det vigtigste dog at sikre sig. Kaos kan hurtigt indtræde, når ens maskine bliver invaderet af uønskede ting, og det kan kræve blod, sved og tårer at vende tilbage til tilstanden før inficeringen.

Norton Internet Security 2010 / samt Norton 360 kan begge købes på vores webshop www.dinpcbutik.dk