Arkiv for kategorien ‘Ikke kategoriseret’

Hvad er en smartphone? Ordet betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, men i vores sammenhæng er det enhver mobiltelefon, der kan browse på nettet, sende og modtage e-mails og sms’er samt bruge applikationer fra tredjepartsleverandører. De fleste tilbyder desuden Wi-Fi-internetforbindelse. Hvis din mobiltelefon kan de her ting, er det en smartphone.

Hackernes chance
Smartphones er en stor forretning. Wall Street Journal anslår, at der sidste år blev solgt næsten 160 millioner smartphones, hvilket er mere end antallet af bærbare computere solgt i samme periode. Det er en meget stor mulighed for dem, der producerer smartphones eller sælger tjenester. Det er desuden en stor målgruppe for dem, der gerne vil hacke din smartphone.

Hackere på arbejde
Reelt er en smartphone en opkoblet pc, der kan være i din lomme. Derfor kan det næppe undre nogen, at smartphone-hackere bruger grundlæggende den samme taktik, som de bruger til at trække oplysninger ud af pc’er.

•Snoopware. Snoopware blev oprindeligt markedsført som en metode for forældre til at overvåge deres børns brug af mobiltelefoner, men kan også anvendes til at aflytte samtaler, e-mails, sms’er, kontaktlister og adgangskoder. Hvis du bruger en smartphone til økonomiske transaktioner, kan snoopware programmeres til også at aflytte dem.
•Smiphishing. Svarer til e-mail phishing på en pc, bortset fra at det sender phishing-beskeder via sms. Du vil typisk modtage en sms fra en hacker, der udgiver sig for at være en virksomhed, som du handler med. Beskeden kan bede dig om at opdatere din adgangskode, genindtaste dit kreditkort og oplyse følsomme oplysninger, som kan bruges til svindel. Eller kommandere din telefon til at udsende bot-angreb eller ødelægge dine filer.
•Spam. God, gammeldags spam, som angriber dine e-mails på pc’en, vil også dukke op på din smartphone og selv i sms’er. En masse af det er bare irriterende, men nogle af dem vil være uopfordrede tilbud eller smiphishing, der begge er beregnet til at få fat i dine personlige oplysninger med henblik på økonomisk gevinst eller til at ødelægge dine filer.
•Bluetooth. Din Bluetooth-forbindelse kan hackes for at give adgang til din telefon, når den er tændt, også selvom den ikke bruges.
Hvad du kan gøre
Kort sagt: Pas på. Vær lige så forsigtig med brug af din smartphone, som når du bruger en pc.

•Åbn ikke e-mails, hvis du ikke kender afsenderen. Hvis nogen beder dig om følsomme oplysninger, så svar dem ikke. Hvis en sådan henvendelse kommer fra en virksomhed, du kender, skal du bruge din browser til at gå ind på deres websted eller ringe til virksomheden.
•Besvar aldrig sms’er, som beder om personlige oplysninger. Hvis du mener, at henvendelsen er legitim, skal du kontakte den påstående afsender via andre kanaler.
•Slet spam. Besvar aldrig spam.
•Slå Bluetooth fra, når du ikke bruger det. Slå det også fra, når du taler eller indtaster følsomme oplysninger på din smartphone.
•Køb beskyttelse. Ligesom du altid bør sikre din pc med opdateret internetsikkerhedssoftware, bør du beskytte din smartphone med smartphone-sikkerhedssoftware, der beskytter mod de nyeste sikkerhedstrusler.
Vær klog, pas på
Pas på, vær forsigtig, installer sikkerhedssoftware, og hold den opdateret. Så kan du trygt tale, sende og modtage beskeder, browse og foretage transaktioner. Og leve dit mobile liv fuldt ud.

Sproget, der bruges til at beskrive den type trusler, som din computer kan være sårbar overfor, kan virke forvirrende. Her er en kort liste over den type trusler, du finder i vores rapporter. Der er flere oplysninger om sikkerhedsbegreber i Symantec Security Responses ordliste online.

Uønsket download
Et uønsket download er en stump kode, som udnytter en kodefejl i webbrowseren til at gøre noget, som angriberen ønsker, f.eks. afvikle skadelig kode, få browseren til at gå ned eller læse data fra computeren. Fejl i softwaren, som er åbne over for browserangreb, kaldes også sårbarheder.

Phishing-angreb
Der udføres et phishing-angreb, når en angriber viser en webside eller sender en e-mail, som udgiver sig for at være fra en velrenommeret virksomhed. Disse sider og e-mail forsøger at lokke følsomme oplysninger fra den intetanende bruger. Symantec Security Response har flere oplysninger om phishing her.
Spyware

Spyware er en softwarepakke, som registrerer og sender oplysninger, der kan identificere en person eller fortrolige oplysninger til tredjepart.
Virus

Virus er en form for skadelig kode, også kaldet malware, der normalt spredes fra computer til computer gennem e-mail, filoverførsler og usikre websteder.
Heuristisk opdaget virus
En virus, der opdages heuristisk, bliver identificeret i kraft af måden, den fungerer på. Det kan være forsøg på at stjæle en persons følsomme oplysninger f.eks. adgangskoder og kreditkortnumre.

Orme
En orm er en anden type skadelig kode eller malware, der primært har til formål at sprede sig til andre sårbare computere. Den spreder sig typisk ved at sende kopier af sig selv til andre computere, enten via e-mail, beskedtjenester eller andre tjenester.

Uopfordrede ændringer af browseren
En uopfordret ændring af browseren forekommer, når et websted eller et program ændrer browserens funktionsmåde eller indstillinger uden brugerens samtykke. Det kan f.eks. resultere i, at startsiden eller søgemaskinen bliver ændret, ofte til en side der er designet til at vise reklamer eller andet uønsket materiale.

Mistænkelige ændringer af browseren
En mistænkelig ændring af browseren består i, at et websted forsøger at ændre listen over websteder, der er tillid til. Et websted vil måske forsøge at få browseren til automatisk at downloade og installere programmer uden dit samtykke.

Opkaldsprogrammer
Et opkaldsprogram, også kaldet en ‘dialer’, er et program som ændrer modemindstillingerne, sådan at det ringer til et dyrt betalingsnummer eller kræver betaling for at give adgang til bestemt materiale. Resultatet af dette angreb er, at ejeren af telefonlinjen skal betale for en tjeneste, som han/hun aldrig har godkendt.

Trackware
Trackware er programmer, der registrerer systemaktivitet, indsamler systemoplysninger eller registrerer brugerens vaner og sender disse oplysninger videre til tredjepart. De oplysninger, der indsamles af sådanne programmer, er hverken personlige eller fortrolige.

Hackerværktøjer
Hackerværktøjer er programmer, der bruges af en hacker eller uautoriseret bruger til at angribe, opnå uønsket adgang til eller finde ud af hvilket styresystem, der er på din computer. Nogle hackerværktøjer bruges af system- eller netværksadministratorer til legitime formål, men deres funktioner kan misbruges af uautoriserde brugere.

Vitsprogrammer
Et vitsprogram er et, der forstyrrer computerens normale drift og virker distraherende eller irriterende. Vitsprogrammer er programmeret til at udføre forskellige handlinger, f.eks. få cd- eller dvd-drevet til at skubbe bakken ud på vilkårlige tidspunkter.

Sikkerhedsrisiko
En sikkerhedsrisiko er et sæt betingelser, under hvilke computeren er sårbar over for et angreb. Disse betingelser kan være skabt af et i øvrigt uskyldigt program, som imidlertid rummer fejl, der undergraver computerens sikkerhed. Disse fejl er normalt utilsigtede. Brugen af sådanne programmer kan øge risikoen for, at computeren bliver angrebet.

Mistænkeligt program
Et mistænkeligt program er et, som fungerer på en måde, der udgør en potentiel risiko for computeren. Et sådant programs funktion er blevet undersøgt, og det er fastslået, at det er uønsket eller direkte skadeligt.

Cybersquatting
Cybersquatting består i, at nogen køber navnet på et websted i et forsøg på at narre brugere med hensyn til identiteten af den organisation, som driver webstedet. Ved cybersquatting forsøger man at narre brugerne ved at efterligne kendte varemærker og virksomheder og på anden vis vildlede og forvirre brugerne. Typosquatting er en form for cybersquatting, hvor man staver et velkendt navn på en lidt anden måde.

Svært at afinstallere
Disse programmer er svære at afinstallere. Når de er afinstalleret, efterlades der mange filer og nøgler i registreringsdatabasen, som kan få filerne til at køre, selvom de burde være afinstalleret.

Computertrusler
Elementer som f.eks. vira og orme, der indlæses direkte på computeren og potentielt kan skade computeren.

Identitetstrusler
Elementer som f.eks. spyware og tastaturloggere, der forsøger at stjæle personlige oplysninger fra computeren.
E-handel – sikkerhedstrusler
Mistænkelig e-handel hvor der f.eks. forsøges at sælge forfalskede varer.

Irritationsfaktorer
Elementer, der ikke gør skade som sådan, men er irriterende, f.eks. jokeprogrammer eller et websted der ikke er, hvad det foregiver at være.
Betal pr. klik-websted
Dette er et tegn på, at et websted har mærkets navn i webstedets navn, men ikke er knyttet til mærkets ejer(e) og mest indeholder reklamer eller link til sider med reklamer.

Den samlede vurdering af et websted beregnes ved at dividere antallet af trusler med antallet af sider i analysen.

Diskeeper 2010 Professional

Hvis du er bare tilnærmelsesvis som undertegnede, når det kommer til at installere på harddisken, slette igen, lægge billeder ind, rippe film og musik og generelt tvinge harddisken til at yde hele tiden, ja så har du med statsgaranti også en harddisk, der i den grad trænger til en grundig oprydning.
Der findes en lang række af forskellige programmer til at hjælpe med den øvelse, men der er stor forskel på, hvor godt eller effektivt de klarer opgaven.

Et af de programmer, der i mange år har været blandt de bedste til opgaven, er Diskeeper, der nu er kommet på gaden i version 2010 (innovativ navngivning, ikke?). Alt om DATA måtte selvfølgelig teste programmet og se, om det var muligt, at det fik redaktørens hårdt prøvede harddisk til at køre bare en anelse hurtigere.

En hårdt prøvet maskine

IntelliWrite« er en teknologi, som programmet bruger, der forsøger at forhindre op til 85 procent af fragmenteringen løbende ved hele tiden at skrive filer til disken, så systemet ikke selv skaber fragmentering.

Testmaskinen, som programmet skulle installeres på, var udstyret med 2 harddiske på hver 1TB sat i raid 0. Der var ikke så meget fri plads på diskene, kun omkring 350GB, pladsen var optaget af diverse filer, programmer og ikke mindst over 1TB af videofiler, der blev rippet og lagt over på harddisken, mens computeren ellers arbejdede med andre ting.
Altså en maskine med rig mulighed for forbedring. Hastigheden på harddisken var dog ikke så slem, men det skyldtes primært opsætningen i raid 0, og selv den kunne helt skjule det faktum, at harddiskene arbejdede hårdt for at følge med.
Diskeeper 2010 blev så installeret på computeren, og vi regnede nu med, at vi skulle til at indstille en hel masse omkring, hvor og hvornår de forskellige ting skulle klares.

Men næ nej, da først programmet var installeret på computeren, var det også klar til at arbejde, og det havde konfigureret sig selv til at arbejde bedst muligt på vores computer.

Normalt er konfiguration ikke det, man tænker mest på, når det handler om et defragmenteringsprogram, men med Diskeeper er det lidt anderledes. Programmet bruger nemlig en række teknologier, som du kan slå til og fra og endda sættes til kun at fungere i bestemte tidsrum
»InvisiTasking« er en anden teknologi som Diskeeper har været kendt for i et par år. Denne teknologi gør, at computeren løbende defragmenterer harddisken, men den arbejder kun, når den ikke stjæler ressourcer din computer skal bruge andre steder.

Den sidste teknologi som Diskeeper gør brug af, er »I-FAAST«, en filoptimeringsteknologi der gør, at filerne hurtigere kan blive tilgået, hvis de bruges ofte. I-FAAST holder øje med, hvilke filer der bliver brugt meget og placerer dem, så de hele tiden ligger tilgængelige for systemet. På den måde bliver hele dit system hurtigere.

Vores oplevelse

Vi var med det samme imponerede over Diskeeper 2010. I løbet af ganske få minutter havde programmet analyseret vores computer, og så gik den ellers i gang med at optimere. Det spændende var, at den gjorde det helt i baggrunden, og vi arbejdede (læs spillede World of Warcraft og rippede dvd’ere) helt ubesværet samtidig.
Efter en lille halv times tid, kiggede vi igen i kontrolpanelet på Diskeeper 2010, og der kunne vi se, at vores computer var optimeret, og at Diskeeper lå og hyggede sig, mens den overvågede computeren.
Da vi så målte lidt på opstartstider, både af computeren og af forskellige programmer, kunne vi konstatere, at vores computer var blevet markant hurtigere.

Opstarten af Windows 7 var blevet 36 procent hurtigere, mens opstart af programmer i gennemsnit var blevet 29 procent hurtigere. Åbning af meget store filer i InDesign (et dtp-program) var ligeledes blevet hurtigere, her var tiden faldet med 19 procent.

Alt i alt en imponerende bedrift, og Diskeeper 2010 bliver ikke fjernet fra testcomputeren lige med det samme.

Brand, strømsvigt og oversvømmelse. Vi læser om disse ting i morgenavisen og ser dem i tv-nyhederne om aftenen. Vi har medfølelse for ofrene og har ondt af deres uheld og de digitale konsekvenser heraf – smeltede computere, systemfejl, ødelagte data.

Det kan være, at du tænker: “Det sker ikke for mig”. Men sandheden er, at du på et eller andet tidspunkt kommer til at skulle klare mindst et computersammenbrud. Selv det mindste sammenbrud kan blive en alvorlig driftsforstyrrelse – hjemmecomputere indeholder nogle af vore vigtigste forretningsoplysninger og personlige oplysninger og er blevet en integreret del af en velfungerende husholdning. Når hjemmecomputere går ned, går små virksomheder i stå, og man kan ikke fået lavet sit hjemmearbejde.

Heldigvis er det ganske ligetil at tage skridt til at klare sammenbrud og minimere deres virkninger. Med en god opbevaringsplan uden for huset og de rigtige værktøjer kan du hurtigt og nemt redde situationen efter mindre computersammenbrud. Og skulle en stor katastrofe ramme dig, kan du være sikker på, at dine data er sikre.

Tip nr. 1: Hav opbevaring uden for huset
Brand og oversvømmelse derhjemme er blandt de mest ødelæggende årsager til tilintetgørelse af en PC. Derfor er en grundig sikkerhedskopi, der opbevares uden for huset og en genopretningsplan essentielle. Selv om mange hjemmebrugere trofast tager sikkerhedskopier af deres harddisk, ville mange stadig miste alle deres data, hvis de fik oversvømmelse, eller huset brændte. Det skyldes, at de beholder deres sikkerhedskopier relativt tæt på deres computere. Selv om deres sikkerheds-disk ikke befinder sig i samme rum som computeren, men er anbragt i et skab eller endda i garagen, så er det ikke langt nok væk, hvis man rammes af en alvorlig katastrofe. Det er derfor vigtigt at tage en sikkerhedskopi af dit system på et flytbart medium og opbevare den et helt andet sted.

Opbevaringen uden for huset må være pålidelig og intuitiv, så det gør det nemmere at skemalægge regelmæssige sikkerhedskopieringer og genfinde dem i en snæver vending. De skal også være kompatible med dit valg af sikkerheds-medium. Du kan tage sikkerhedskopier på en række varige disktyper – fra cd’er til zip-drev eller en bærbar harddisk. Selv om mange af disse opbevaringsmedier har en stor kapacitet, er et sikkerhedskopieringsværktøj med såkaldte kompressionsegenskaber et stort plus, fordi det vil fjerne besværet med at være nødt til at bruge adskillige diske eller skulle overføre store datamængder. Hvis du vælger at gemme dine data på diske eller bærbare drev, skal du sikre dig, at du opbevarer dem på et sted, der er sikkert, nemt at få adgang til og langt væk fra dit hjem.

Alternativt kan du overføre dine filer til fjerne netværksservere, som du har adgang til via internettet (som f.eks. Apple iDisk eller Xdrive). Overførsel af filer til en fjern placering er bekvemt og så kan du få adgang til dine data fra næsten en hvilken som helst online computer. Du skal selvfølgelig sikre dig, før du benytter dig af en af disse services, at du kan have fuldstændig tillid til serviceudbyderen og dennes sikkerhedsmetoder.

Tip nr. 2: Tag regelmæssigt sikkerhedskopier
Ikke alle skader på hjemmecomputeren skyldes fysiske katastrofer. Mange mindre truende problemer kan også få din PC til at halte eller ødelægge dine oplysninger. Systemnedbrud, børn der “omarrangerer” data, voksne der intetvidende sletter filer. Selv om disse hændelser ikke synes som den store katastrofe, så kan de have alvorlige følger.

Som det er tilfældet ved fysiske katastrofer, så er regelmæssig og automatisk sikkerhedskopiering også essentiel her. Sørg for at tage sikkerhedskopier af elementer som din e-mailadressebog, webbogmærker og software, som du har købt online (da du ikke har disketterne til at geninstallere disse programmer med, hvis de mistes eller ødelægges). Hvis dine indstillinger (ligesom dine præferencer for internetforbindelser) bliver berørt, så kan du også ønske at have en nem måde at komme tilbage til dine foretrukne opsætninger. Hvis dit operativsystem går ned, får du brug for en måde at boote din computer på og bruge de gendannelsesdisketter, der kom sammen med din computer, så du kan komme op at køre igen.

Tip nr. 3: Brug kvalitetsværktøj
Når katastrofen rammer, kan kvaliteten af dit værktøj gøre forskellen mellem total frustration og fred i sjælen. Sørg for, at dit værktøj kan hjælpe dig med at komme igang igen efter tilfældige systemnedbrud, installationer, der ikke virker og uforsætlige sletninger. Du har også brug for at kunne genfinde overskrevne filer eller bringe dit system tilbage til den tilstand, det havde, før det brød ned.

De store og små katastrofer i tilværelsen er vi ofte uforberedte overfor. Men med lidt planlægning og det rigtige værktøj kan du reducere disse katastrofer til ujævnheder på vejen – og så tage det roligt.

Kan det betale sig at opgradere til usb 3.0 nu, eller er det bedre at gemme pengene til standarden har fået bedre fodfæste og hardwaren formentligt er blevet billigere. Det er endnu ikke muligt at få et bundkort med chipsæt, der har integreret usb 3.0. I øjeblikket betaler du derfor for en separat controller-chip, når du køber en computer eller et bundkort med usb 3.0, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse

Men kan hastighedsforøgelsen så leve op til den høje pris, eller har usb 3.0 stadig til gode at vise sit fulde potentiale? Hjemmesiden Notebook Hunter har sat det på en prøve og testet hvor hurtigt en usb 3.0 harddisk kunne overføre data via en usb 3.0 port sammenlignet med en usb 2.0 port.

I testen overførte usb 3.0 forbindelsen en fil på 700MB på otte sekunder, mens det tog 27 sekunder for usb 2.0 forbindelsen. Overførselshastigheden for usb 3.0 var således 105,2 MB/s, mens den for usb 2.0 var 30,7 MB/s – altså cirka tre gange højere med usb 3.0.

Det er et pænt stykke under den 10 gange højere hastighed, som er blevet lovet, men ikke desto en markant forbedring i forhold til usb 2.0, og noget der især vil kunne mærkes, når der overføres store mængder data.

En ny trussel mod dit Facebookliv er fundet i laboratoriet. Som en flue på væggen placerer en tekstrobot sig i din chat og lokker dig i uføre. Se hvordan robotten arbejder her.

Forestil dig, at der sidder en ‘mand i midten’, når du chatter med dine venner.

En mand, som videresender dine beskeder efter at have ændret lidt i dem og på samme måde manipulerer med de svar, din kammerat sender.

Truslen, der stadig kun eksisterer i forskernes laboratorier, er en slags tekstrobot, en såkaldt ‘bot’, som automatisk manipulerer teksten i en chat, uden at deltagerne i samtalen bemærker det.

Bot’en forsøger stille og roligt at føre konversationen i en retning, som ender med at narre brugerne til at klikke på links, der downloader programmer, som så kan stjæle personfølsomme oplysninger.

Tredjemanden, bot’en, tager altså imod beskeder fra begge deltagere og ændrer beskederne for eksempelvis at få modtageren af beskeden til at klikke på et skadeligt link, som stjæler kontooplysninger eller spreder skadelig kode.

Metoden, som virker med ethvert system, der udveksler private beskeder, baserer sig på konceptet ‘man in the middle’.

De to brugere (her Alice og Carl) er sikre på, at de chatter med hinanden, men i virkeligheden bliver deres beskeder sendt frem og tilbage som illustreret her:
Bot -> Alice: Hi!
Alice -> bot: hello
Bot -> Carl: hello
Carl -> bot: hi there, how are you?
Bot -> Alice: hi there, how are you?
Alice -> bot:…

Bot’en virker menneskelig for begge brugere, fordi hele konversationen afspejles af dens placering i midten af samtalen.

Det kan være svært at skelne mellem en ægte besked og en skabt af en bot, så det enkle råd er at lade være med at klikke på links i en chat

På vej ud i virkeligheden
Så vidt vides er dette ‘man in the middle’ fupnummer endnu ikke set i virkeligheden, men nummeret er altså en realitet i forskernes laboratorier, og ofte er vejen fra laboratorium til virkelighed kort.

Det er it-sikkerhedsforskere fra forskningscenteret Eurecom i det sydlige Frankrig, som i deres laboratorium har opdaget denne potentielle trussel mod Facebook-brugere og brugere af andre sociale netværk med chatfunktion.

Den nye bot, der har fået navnet Honeybot, erstatter chatdeltagernes egne links med skadelige links, og den kan også tit gætte chatdeltagernes køn og tilpasse meddelelserne, så de passer til modtagerens køn.

Rapporten “Honeybot, Your Man in the Middle for Automated Social Engineering” kan ses her.

Ifølge rapporten har rigtig mange ikke nogen skrupler overhovedet med at klikke på links, som de ikke aner en pind om.

Rapportens konklusion er, at fremgangsmåden beskrevet i rapporten kan føre til “meget realistiske automatiske ‘social engineering attacks’ ikke bare med henblik på phishing (identitetstyveri), men også inden for forskning og hos politiet kan kriminelle gøre sig håb om at stjæle nyttige informationer.”

Windows 7 har netop rundet 150 millioner solgte eksemplarer. Det svarer til, at der siden lanceringen er solgt syv eksemplarer af styresystemet i sekundet

Windows har fået lidt af en genoprejsning siden de grufulde dage med Vista. Salget af Windows 7 går rigtig godt og er netop rundet 150 millioner eksemplarer siden lanceringen i oktober. Det gør det til verdens hurtigst sælgende operativsystem nogensinde. Mere end 12 % af verdens pc’er kører allerede på Windows 7.

”En stor del af forklaringen på succesen er, at mere end 8 millioner brugere, herunder over 40.000 danskere, deltog i udviklingen af Windows 7 via vores test-program. Vi registrerede over 40.000 timers brug af Windows 7 for virkelig at forstå, hvordan folk bruger programmet.

Det har gjort Windows 7 til et stabilt og brugervenligt operativsystem, hvilket en kundetilfredshed på 94 % beviser,” siger Mortimer Liebman, Windows Consumer Divisionschef i Microsoft Danmark

Flere og flere udnytter muligheden for at shoppe online, men farerne lurer derude. Et stigende antal danskere bliver snydt, når de hiver kreditkortet frem foran skærmen. Kritisk omtanke og et sæt simple forhåndsregler gør imidlertid chancen for at blive flået væsentligt mindre

Nettet byder på masser af muligheder, som gør vores hverdag en del nemmere. Web-shopping er af dem. En uskyldig handel på nettet kan dog hurtigt ende trist, hvis man ikke passer på og gebærder sig med omtanke

En række danskere er for nyligt blevet fuppet hos tyske web-shops og mængden af skadelige filer, der aflurer kontooplysninger, er i fortsat vækst.

Sikker shopping

Faren ved online shopping gemmer sig i flere forklædninger. Ligesom ved al anden handel, er der muligheden for, at du handler hos en butik med rådden moral, som ikke giver dig den vare eller den service, du har krav på.

Særligt som net-handlende kan det være frustrerende at modtage en vare, der ikke lever op til forventningerne eller måske overhovedet ikke modtage varen, da man ikke har mulighed for at gå hen i butikken og beklage sig.

Heldigvis er man godt beskyttet, så længe man betaler med kreditkort. Dukker varen ikke op, er man nemlig dækket af indsigelsesordningen, som giver dig krav på at få pengene igen. Denne rettighed har du ikke ved bankoverførsler, som du derfor skal være varsom med.

Sørger man samtidig for at handle i butikker med e-mærke, er man godt dækket ind. De har nemlig accepteret en række etiske krav, der rækker udover, hvad den danske lovgivning byder.

Inden man handler, er det dog også en rigtig god ide at undersøge, hvem det er, man handler hos. Ifølge dansk lovgivning skal sælger give kontaktoplysninger på sin hjemmeside. Er disse ikke tilstede, kan det indikere, at man ikke ønsker at blive kontaktet, efter handlen er indgået. Tjek derfor altid, om der er opgivet navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på hjemmesiden.

Selvom det kan være fristende at springe de lange og kedelig tekster over, bør man også altid læse salgs- og leveringsbetingelserne. Endelig skal du huske at gemme kvitteringen, når du modtager varen, så du kan sammenligne den med din konto og se, om der er trukket det korrekte beløb.
Beskyt din konto

Konsekvenserne ved at handle på nettet kan dog være langt mere vidtrækkende end at gøre en skidt handel hos en webbutik. Hele din konto kan blive rippet og dine personlige data stjålet, hvis du er uforsigtig.

Ofrene for cyberkriminelle, som inficerer computeren med såkaldt crimeware og opsnapper kontooplysninger bliver flere og flere. Med en god portion sund fornuft og kritisk omtanke kan du dog selv gøre meget for at undgå at falde i kløerne på de skruppelløse netbanditter.

»For det første handler det om at bruge sin sunde fornuft. Hvis prisen på et produkt er alt for billigt, hvis købsbetingelserne er uklare eller gemt væk, eller hvis man allerede på forsiden bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger, skal man være ekstra varsom«, fortæller Eva Maria Matell fra Kaspersky Lab og tilføjer:

»For det andet skal man altid sørge for at have opdateret alle sine programmer samt sit it-sikkerhedssoftware på computeren. Ligesom man også altid låser sin fordør, når man forlader hjemmet for at forhindre uvedkommende i at trænge ind og stjæle personlige værdier. Det er det samme på nettet. Gør det så svært for de kriminelle som muligt, så undgår man ubehagelige oplevelser.«

Kaspersky Lab fraråder desuden, at man svarer på e-mails eller åbner vedhæftninger, hvis ikke man kender afsenderen, og at man ikke klikker på links i e-mails med mindre personen fortæller, hvad det er, når du spørger.

Den skadelige software kommer nemlig ofte ned på computeren via mails, som tilsyneladende virker uskadelige og måske stammer fra en adresse, du kender.

Selv om adressen stammer er en af dine venner, kan den dog være indlemmet i et botnet, som sender skadelige mails ud, uden at personen ved det.

Afslutningsvis råder sikkerhedsfirmaet til, at man bruger forskellige passwords til hver enkelt webservice, og at man sørger for at holde børn sikre på nettet med forældrekontrol-software, der blokerer uønsket indhold.

Selvom stort set alle funktioner allerede var kendt på forhånd, formår Apples nye iPhone 4 stadigvæk at stjæle rampelyset. Se hvad Apples nye smartphone kan.

Nøjagtig som forventet indtog Steve Jobs i går scenen i Moscone-centret i San Francisco ved Apples udviklermesse for at afsløre firmaets kommende iPhone.

Det meste af luften var allerede taget ud af ballonen.

Tilbage i april afslørede webloggen Gizmodo nemlig en prototype af iPhone 4 for omverdenen. Mobilen var glemt på en ølstue af en meget uheldig Apple-ingeniør.

Det tog ikke gadget-entusiaster lang tid at gætte sig frem til de fleste funktioner og nyskabelser i iPhone 4, og derfor havde Steve Jobs mere end svært ved at imponere og overraske, som der ellers er tradition for.

Alligevel er en stor del af den amerikanske presse imponeret over den nye iPhone.

Apple tillod akkrediterede medier at lege lidt med den nye iPhone efter lanceringen, og førstehåndsindtrykket er overvejende positivt.

Skærmen er fantastisk
Det er især skærmen på iPhone 4, der stjæler overskrifter.

Den har fire gange så høj opløsning og fire gange bedre konstrastforhold end skærmen på iPhone 3GS. Det betyder 960 x 640 pixel spredt ud over 3,5 tommer.
- Skærmen er vinduet ind til dine apps og dit indhold. Vi har skabt det bedste vindue på planeten, sagde Jobs.

Anmelderne er vist enige.

Gutterne fra Engadget.com skriver:
- Den er uhørt lækker…Vi overdriver ikke, når vi siger, at det er den bedste skærm på en mobiltelefon nogensinde.
Slashgear.com er enige og skriver:

- Vi blev blæst væk af, hvor nemt det er at læse på skærmen, selv når du zoomer helt ud. Lige pludselig begrænses du af dine øjne, ikke af skærmopløsningen.

Stål og glas
iPhone 4 består hovedsageligt af glas og stål. Bagsiden kreeret af en helt ny form for keramisk glas, der ifølge Apple er 20 gange mere stift og 30 gange mere hårdført end plastik. Rundt om mobilen sidder en stålring, der ud over at stabilisere hele konstruktionen også fungerer som antenne til 3G, WiFi og Bluetooth.

Ved at kreere iPhone 4 på den måde er det lykkedes at gøre mobilen 24 procent tyndere end iPhone 3GS.

iPhone 4 måler nemlig blot 9,3 millimeter og vejer 137 gram.

John Gruber fra Daringfireball.net skriver at:
- Byggekvaliteten er fantastisk. Den føles kompakt og ubøjelig. Ud over at være tyndere end 3GS, så er iPhone 4 også smallere. Skærmen er næsten lige så bred som hele enheden, og den føles mindre i hånden.

IGN.com konstaterer at:
-…Selvom du er fortrolig med den, så ser og føles iPhone 4 som en helt ny enhed.

Det er dog også visse ulemper ved det nye design:
- Den nye glasbagside føles fantastisk, men den skaber et nyt problem: fedtfingre ikke blot på fronten, men også på bagsiden. Forhåbentlig kan du godt lide at pudse den, skriver Wired.

Den nye iPhone har et forbedret kamera med fem megapixel, der også er i stand til at skyde video i 720p HD-opløsning med 30 billeder i sekundet.

Steve Jobs sagde, at det ikke handler om megapixel, men om at tage bedre billeder.

Derfor er billedsensoren gjort større i forhold til de tidligere modeller, og så er den bagbelyst for bedre ydelse under svære forhold.

Der vil også være en speciel iMovie-app, så du kan redigere videoer på iPhone, indsætte effekter og dele resultatet med venner og familie.

Gizmodo.com er kommet i besiddelse af et original-foto fra iPhone 4, der angiveligt ikke er blevet billedbehandlet. Mobilen ser ud til at tage fine fotos under optimale lysforhold, men det er stadigvæk uvist, hvordan iPhone 4 opfører sig inden for i “look good lighting.”
Se fotoet her!

Nyt operativsystem med multitasking
iPhone 4 kommer med fjerde version af iPhone-operativsystemet, der nu er blevet omdøbt til iOS4. Apple lover over 100 nye funktioner, men mest interessant er uden tvivl understøttelsen af multitasking. Du kan nu køre flere apps på samme tid, og ifølge Steve Jobs er funktionaliteten implementeret på en måde, så det hverken går for hårdt ud over ydelsen eller batterilevetiden.

TechCrunch.com skriver, at multitasking på iPhone fungerer “formidabelt”, og at det eksempelvis er fedt at kunne have internetradio kørende i baggrunden på iPhone, mens du bruger den til andre ting.

Hjertet i den nye mobiltelefon er den samme A4-processor, som vi også kender fra iPad, og det betyder åbenbart masser af fart.
- Menuen reagerer utrolig hurtigt, og apps loader på ingen tid. Vi har haft mulighed for at bruge OS 4.0 multitasking på iPod Touch og iPhone 3GS med gode resultater, men på iPhone 4 er det mærkbart hurtigere, skriver IGN.com.

Apple lover op til syv timers taletid via 3G, seks timers internet, 10 timers video og 40 timers musikafspilning på en enkel opladning.

Videochat…via Wi-Fi
Steve Jobs brugte sin velkendte “Oh, one more thing”-bemærkning, da han introducerede videochat-funktionen i iPhone 4. Den hedder FaceTime og gør det muligt at bruge VGA-kameraet på fronten samt kameraet på bagsiden til videochat.

Der er dog visse begrænsninger. Personen i den anden ende skal også have en iPhone, og I skal begge være koblet til nettet via WiFi. FaceTime virker nemlig i øjeblikket ikke via 3G. Forklaringen fra Steve Jobs lød på, at Apple skal have mere tid til at diskutere emnet med teleselskaberne.

iPhone 4 kommer med enten 16 eller 32 gigabyte hukommelse og i farverne sort og hvid. Den kan forudbestilles i USA fra den 15. juni, og de første mobiler leveres til forbrugerne den 24. juni.

Danmark og 17 andre lande får selskab af iPhone 4 en gang i løbet af juli.

Prisen i USA er henholdsvis 199 og 299 dollar, cirka 1.200 og 1.800 kroner, med en toårig kontrakt. I Danmark kan vi forbrugere kun bindes i op til seks måneder. Regn derfor med en væsentlig højere pris i Danmark og/eller et dyrt abonnement i de første seks måneder

Topmodellen i Apples bærbare produktserie har fået fire kerner, hurtigere grafikkort og bedre batteri, men ligner ellers sig selv på godt og ondt. Og nej; prisen er bestemt heller ikke faldet.

Læs resten er anmeldelsen her