Arkiv for juli 2010

Brand, strømsvigt og oversvømmelse. Vi læser om disse ting i morgenavisen og ser dem i tv-nyhederne om aftenen. Vi har medfølelse for ofrene og har ondt af deres uheld og de digitale konsekvenser heraf – smeltede computere, systemfejl, ødelagte data.

Det kan være, at du tænker: “Det sker ikke for mig”. Men sandheden er, at du på et eller andet tidspunkt kommer til at skulle klare mindst et computersammenbrud. Selv det mindste sammenbrud kan blive en alvorlig driftsforstyrrelse – hjemmecomputere indeholder nogle af vore vigtigste forretningsoplysninger og personlige oplysninger og er blevet en integreret del af en velfungerende husholdning. Når hjemmecomputere går ned, går små virksomheder i stå, og man kan ikke fået lavet sit hjemmearbejde.

Heldigvis er det ganske ligetil at tage skridt til at klare sammenbrud og minimere deres virkninger. Med en god opbevaringsplan uden for huset og de rigtige værktøjer kan du hurtigt og nemt redde situationen efter mindre computersammenbrud. Og skulle en stor katastrofe ramme dig, kan du være sikker på, at dine data er sikre.

Tip nr. 1: Hav opbevaring uden for huset
Brand og oversvømmelse derhjemme er blandt de mest ødelæggende årsager til tilintetgørelse af en PC. Derfor er en grundig sikkerhedskopi, der opbevares uden for huset og en genopretningsplan essentielle. Selv om mange hjemmebrugere trofast tager sikkerhedskopier af deres harddisk, ville mange stadig miste alle deres data, hvis de fik oversvømmelse, eller huset brændte. Det skyldes, at de beholder deres sikkerhedskopier relativt tæt på deres computere. Selv om deres sikkerheds-disk ikke befinder sig i samme rum som computeren, men er anbragt i et skab eller endda i garagen, så er det ikke langt nok væk, hvis man rammes af en alvorlig katastrofe. Det er derfor vigtigt at tage en sikkerhedskopi af dit system på et flytbart medium og opbevare den et helt andet sted.

Opbevaringen uden for huset må være pålidelig og intuitiv, så det gør det nemmere at skemalægge regelmæssige sikkerhedskopieringer og genfinde dem i en snæver vending. De skal også være kompatible med dit valg af sikkerheds-medium. Du kan tage sikkerhedskopier på en række varige disktyper – fra cd’er til zip-drev eller en bærbar harddisk. Selv om mange af disse opbevaringsmedier har en stor kapacitet, er et sikkerhedskopieringsværktøj med såkaldte kompressionsegenskaber et stort plus, fordi det vil fjerne besværet med at være nødt til at bruge adskillige diske eller skulle overføre store datamængder. Hvis du vælger at gemme dine data på diske eller bærbare drev, skal du sikre dig, at du opbevarer dem på et sted, der er sikkert, nemt at få adgang til og langt væk fra dit hjem.

Alternativt kan du overføre dine filer til fjerne netværksservere, som du har adgang til via internettet (som f.eks. Apple iDisk eller Xdrive). Overførsel af filer til en fjern placering er bekvemt og så kan du få adgang til dine data fra næsten en hvilken som helst online computer. Du skal selvfølgelig sikre dig, før du benytter dig af en af disse services, at du kan have fuldstændig tillid til serviceudbyderen og dennes sikkerhedsmetoder.

Tip nr. 2: Tag regelmæssigt sikkerhedskopier
Ikke alle skader på hjemmecomputeren skyldes fysiske katastrofer. Mange mindre truende problemer kan også få din PC til at halte eller ødelægge dine oplysninger. Systemnedbrud, børn der “omarrangerer” data, voksne der intetvidende sletter filer. Selv om disse hændelser ikke synes som den store katastrofe, så kan de have alvorlige følger.

Som det er tilfældet ved fysiske katastrofer, så er regelmæssig og automatisk sikkerhedskopiering også essentiel her. Sørg for at tage sikkerhedskopier af elementer som din e-mailadressebog, webbogmærker og software, som du har købt online (da du ikke har disketterne til at geninstallere disse programmer med, hvis de mistes eller ødelægges). Hvis dine indstillinger (ligesom dine præferencer for internetforbindelser) bliver berørt, så kan du også ønske at have en nem måde at komme tilbage til dine foretrukne opsætninger. Hvis dit operativsystem går ned, får du brug for en måde at boote din computer på og bruge de gendannelsesdisketter, der kom sammen med din computer, så du kan komme op at køre igen.

Tip nr. 3: Brug kvalitetsværktøj
Når katastrofen rammer, kan kvaliteten af dit værktøj gøre forskellen mellem total frustration og fred i sjælen. Sørg for, at dit værktøj kan hjælpe dig med at komme igang igen efter tilfældige systemnedbrud, installationer, der ikke virker og uforsætlige sletninger. Du har også brug for at kunne genfinde overskrevne filer eller bringe dit system tilbage til den tilstand, det havde, før det brød ned.

De store og små katastrofer i tilværelsen er vi ofte uforberedte overfor. Men med lidt planlægning og det rigtige værktøj kan du reducere disse katastrofer til ujævnheder på vejen – og så tage det roligt.

Kan det betale sig at opgradere til usb 3.0 nu, eller er det bedre at gemme pengene til standarden har fået bedre fodfæste og hardwaren formentligt er blevet billigere. Det er endnu ikke muligt at få et bundkort med chipsæt, der har integreret usb 3.0. I øjeblikket betaler du derfor for en separat controller-chip, når du køber en computer eller et bundkort med usb 3.0, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse

Men kan hastighedsforøgelsen så leve op til den høje pris, eller har usb 3.0 stadig til gode at vise sit fulde potentiale? Hjemmesiden Notebook Hunter har sat det på en prøve og testet hvor hurtigt en usb 3.0 harddisk kunne overføre data via en usb 3.0 port sammenlignet med en usb 2.0 port.

I testen overførte usb 3.0 forbindelsen en fil på 700MB på otte sekunder, mens det tog 27 sekunder for usb 2.0 forbindelsen. Overførselshastigheden for usb 3.0 var således 105,2 MB/s, mens den for usb 2.0 var 30,7 MB/s – altså cirka tre gange højere med usb 3.0.

Det er et pænt stykke under den 10 gange højere hastighed, som er blevet lovet, men ikke desto en markant forbedring i forhold til usb 2.0, og noget der især vil kunne mærkes, når der overføres store mængder data.

En ny trussel mod dit Facebookliv er fundet i laboratoriet. Som en flue på væggen placerer en tekstrobot sig i din chat og lokker dig i uføre. Se hvordan robotten arbejder her.

Forestil dig, at der sidder en ‘mand i midten’, når du chatter med dine venner.

En mand, som videresender dine beskeder efter at have ændret lidt i dem og på samme måde manipulerer med de svar, din kammerat sender.

Truslen, der stadig kun eksisterer i forskernes laboratorier, er en slags tekstrobot, en såkaldt ‘bot’, som automatisk manipulerer teksten i en chat, uden at deltagerne i samtalen bemærker det.

Bot’en forsøger stille og roligt at føre konversationen i en retning, som ender med at narre brugerne til at klikke på links, der downloader programmer, som så kan stjæle personfølsomme oplysninger.

Tredjemanden, bot’en, tager altså imod beskeder fra begge deltagere og ændrer beskederne for eksempelvis at få modtageren af beskeden til at klikke på et skadeligt link, som stjæler kontooplysninger eller spreder skadelig kode.

Metoden, som virker med ethvert system, der udveksler private beskeder, baserer sig på konceptet ‘man in the middle’.

De to brugere (her Alice og Carl) er sikre på, at de chatter med hinanden, men i virkeligheden bliver deres beskeder sendt frem og tilbage som illustreret her:
Bot -> Alice: Hi!
Alice -> bot: hello
Bot -> Carl: hello
Carl -> bot: hi there, how are you?
Bot -> Alice: hi there, how are you?
Alice -> bot:…

Bot’en virker menneskelig for begge brugere, fordi hele konversationen afspejles af dens placering i midten af samtalen.

Det kan være svært at skelne mellem en ægte besked og en skabt af en bot, så det enkle råd er at lade være med at klikke på links i en chat

På vej ud i virkeligheden
Så vidt vides er dette ‘man in the middle’ fupnummer endnu ikke set i virkeligheden, men nummeret er altså en realitet i forskernes laboratorier, og ofte er vejen fra laboratorium til virkelighed kort.

Det er it-sikkerhedsforskere fra forskningscenteret Eurecom i det sydlige Frankrig, som i deres laboratorium har opdaget denne potentielle trussel mod Facebook-brugere og brugere af andre sociale netværk med chatfunktion.

Den nye bot, der har fået navnet Honeybot, erstatter chatdeltagernes egne links med skadelige links, og den kan også tit gætte chatdeltagernes køn og tilpasse meddelelserne, så de passer til modtagerens køn.

Rapporten “Honeybot, Your Man in the Middle for Automated Social Engineering” kan ses her.

Ifølge rapporten har rigtig mange ikke nogen skrupler overhovedet med at klikke på links, som de ikke aner en pind om.

Rapportens konklusion er, at fremgangsmåden beskrevet i rapporten kan føre til “meget realistiske automatiske ‘social engineering attacks’ ikke bare med henblik på phishing (identitetstyveri), men også inden for forskning og hos politiet kan kriminelle gøre sig håb om at stjæle nyttige informationer.”