Brand, strømsvigt og oversvømmelse. Vi læser om disse ting i morgenavisen og ser dem i tv-nyhederne om aftenen. Vi har medfølelse for ofrene og har ondt af deres uheld og de digitale konsekvenser heraf – smeltede computere, systemfejl, ødelagte data.

Det kan være, at du tænker: “Det sker ikke for mig”. Men sandheden er, at du på et eller andet tidspunkt kommer til at skulle klare mindst et computersammenbrud. Selv det mindste sammenbrud kan blive en alvorlig driftsforstyrrelse – hjemmecomputere indeholder nogle af vore vigtigste forretningsoplysninger og personlige oplysninger og er blevet en integreret del af en velfungerende husholdning. Når hjemmecomputere går ned, går små virksomheder i stå, og man kan ikke fået lavet sit hjemmearbejde.

Heldigvis er det ganske ligetil at tage skridt til at klare sammenbrud og minimere deres virkninger. Med en god opbevaringsplan uden for huset og de rigtige værktøjer kan du hurtigt og nemt redde situationen efter mindre computersammenbrud. Og skulle en stor katastrofe ramme dig, kan du være sikker på, at dine data er sikre.

Tip nr. 1: Hav opbevaring uden for huset
Brand og oversvømmelse derhjemme er blandt de mest ødelæggende årsager til tilintetgørelse af en PC. Derfor er en grundig sikkerhedskopi, der opbevares uden for huset og en genopretningsplan essentielle. Selv om mange hjemmebrugere trofast tager sikkerhedskopier af deres harddisk, ville mange stadig miste alle deres data, hvis de fik oversvømmelse, eller huset brændte. Det skyldes, at de beholder deres sikkerhedskopier relativt tæt på deres computere. Selv om deres sikkerheds-disk ikke befinder sig i samme rum som computeren, men er anbragt i et skab eller endda i garagen, så er det ikke langt nok væk, hvis man rammes af en alvorlig katastrofe. Det er derfor vigtigt at tage en sikkerhedskopi af dit system på et flytbart medium og opbevare den et helt andet sted.

Opbevaringen uden for huset må være pålidelig og intuitiv, så det gør det nemmere at skemalægge regelmæssige sikkerhedskopieringer og genfinde dem i en snæver vending. De skal også være kompatible med dit valg af sikkerheds-medium. Du kan tage sikkerhedskopier på en række varige disktyper – fra cd’er til zip-drev eller en bærbar harddisk. Selv om mange af disse opbevaringsmedier har en stor kapacitet, er et sikkerhedskopieringsværktøj med såkaldte kompressionsegenskaber et stort plus, fordi det vil fjerne besværet med at være nødt til at bruge adskillige diske eller skulle overføre store datamængder. Hvis du vælger at gemme dine data på diske eller bærbare drev, skal du sikre dig, at du opbevarer dem på et sted, der er sikkert, nemt at få adgang til og langt væk fra dit hjem.

Alternativt kan du overføre dine filer til fjerne netværksservere, som du har adgang til via internettet (som f.eks. Apple iDisk eller Xdrive). Overførsel af filer til en fjern placering er bekvemt og så kan du få adgang til dine data fra næsten en hvilken som helst online computer. Du skal selvfølgelig sikre dig, før du benytter dig af en af disse services, at du kan have fuldstændig tillid til serviceudbyderen og dennes sikkerhedsmetoder.

Tip nr. 2: Tag regelmæssigt sikkerhedskopier
Ikke alle skader på hjemmecomputeren skyldes fysiske katastrofer. Mange mindre truende problemer kan også få din PC til at halte eller ødelægge dine oplysninger. Systemnedbrud, børn der “omarrangerer” data, voksne der intetvidende sletter filer. Selv om disse hændelser ikke synes som den store katastrofe, så kan de have alvorlige følger.

Som det er tilfældet ved fysiske katastrofer, så er regelmæssig og automatisk sikkerhedskopiering også essentiel her. Sørg for at tage sikkerhedskopier af elementer som din e-mailadressebog, webbogmærker og software, som du har købt online (da du ikke har disketterne til at geninstallere disse programmer med, hvis de mistes eller ødelægges). Hvis dine indstillinger (ligesom dine præferencer for internetforbindelser) bliver berørt, så kan du også ønske at have en nem måde at komme tilbage til dine foretrukne opsætninger. Hvis dit operativsystem går ned, får du brug for en måde at boote din computer på og bruge de gendannelsesdisketter, der kom sammen med din computer, så du kan komme op at køre igen.

Tip nr. 3: Brug kvalitetsværktøj
Når katastrofen rammer, kan kvaliteten af dit værktøj gøre forskellen mellem total frustration og fred i sjælen. Sørg for, at dit værktøj kan hjælpe dig med at komme igang igen efter tilfældige systemnedbrud, installationer, der ikke virker og uforsætlige sletninger. Du har også brug for at kunne genfinde overskrevne filer eller bringe dit system tilbage til den tilstand, det havde, før det brød ned.

De store og små katastrofer i tilværelsen er vi ofte uforberedte overfor. Men med lidt planlægning og det rigtige værktøj kan du reducere disse katastrofer til ujævnheder på vejen – og så tage det roligt.

Kan det betale sig at opgradere til usb 3.0 nu, eller er det bedre at gemme pengene til standarden har fået bedre fodfæste og hardwaren formentligt er blevet billigere. Det er endnu ikke muligt at få et bundkort med chipsæt, der har integreret usb 3.0. I øjeblikket betaler du derfor for en separat controller-chip, når du køber en computer eller et bundkort med usb 3.0, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse

Men kan hastighedsforøgelsen så leve op til den høje pris, eller har usb 3.0 stadig til gode at vise sit fulde potentiale? Hjemmesiden Notebook Hunter har sat det på en prøve og testet hvor hurtigt en usb 3.0 harddisk kunne overføre data via en usb 3.0 port sammenlignet med en usb 2.0 port.

I testen overførte usb 3.0 forbindelsen en fil på 700MB på otte sekunder, mens det tog 27 sekunder for usb 2.0 forbindelsen. Overførselshastigheden for usb 3.0 var således 105,2 MB/s, mens den for usb 2.0 var 30,7 MB/s – altså cirka tre gange højere med usb 3.0.

Det er et pænt stykke under den 10 gange højere hastighed, som er blevet lovet, men ikke desto en markant forbedring i forhold til usb 2.0, og noget der især vil kunne mærkes, når der overføres store mængder data.

En ny trussel mod dit Facebookliv er fundet i laboratoriet. Som en flue på væggen placerer en tekstrobot sig i din chat og lokker dig i uføre. Se hvordan robotten arbejder her.

Forestil dig, at der sidder en ‘mand i midten’, når du chatter med dine venner.

En mand, som videresender dine beskeder efter at have ændret lidt i dem og på samme måde manipulerer med de svar, din kammerat sender.

Truslen, der stadig kun eksisterer i forskernes laboratorier, er en slags tekstrobot, en såkaldt ‘bot’, som automatisk manipulerer teksten i en chat, uden at deltagerne i samtalen bemærker det.

Bot’en forsøger stille og roligt at føre konversationen i en retning, som ender med at narre brugerne til at klikke på links, der downloader programmer, som så kan stjæle personfølsomme oplysninger.

Tredjemanden, bot’en, tager altså imod beskeder fra begge deltagere og ændrer beskederne for eksempelvis at få modtageren af beskeden til at klikke på et skadeligt link, som stjæler kontooplysninger eller spreder skadelig kode.

Metoden, som virker med ethvert system, der udveksler private beskeder, baserer sig på konceptet ‘man in the middle’.

De to brugere (her Alice og Carl) er sikre på, at de chatter med hinanden, men i virkeligheden bliver deres beskeder sendt frem og tilbage som illustreret her:
Bot -> Alice: Hi!
Alice -> bot: hello
Bot -> Carl: hello
Carl -> bot: hi there, how are you?
Bot -> Alice: hi there, how are you?
Alice -> bot:…

Bot’en virker menneskelig for begge brugere, fordi hele konversationen afspejles af dens placering i midten af samtalen.

Det kan være svært at skelne mellem en ægte besked og en skabt af en bot, så det enkle råd er at lade være med at klikke på links i en chat

På vej ud i virkeligheden
Så vidt vides er dette ‘man in the middle’ fupnummer endnu ikke set i virkeligheden, men nummeret er altså en realitet i forskernes laboratorier, og ofte er vejen fra laboratorium til virkelighed kort.

Det er it-sikkerhedsforskere fra forskningscenteret Eurecom i det sydlige Frankrig, som i deres laboratorium har opdaget denne potentielle trussel mod Facebook-brugere og brugere af andre sociale netværk med chatfunktion.

Den nye bot, der har fået navnet Honeybot, erstatter chatdeltagernes egne links med skadelige links, og den kan også tit gætte chatdeltagernes køn og tilpasse meddelelserne, så de passer til modtagerens køn.

Rapporten “Honeybot, Your Man in the Middle for Automated Social Engineering” kan ses her.

Ifølge rapporten har rigtig mange ikke nogen skrupler overhovedet med at klikke på links, som de ikke aner en pind om.

Rapportens konklusion er, at fremgangsmåden beskrevet i rapporten kan føre til “meget realistiske automatiske ’social engineering attacks’ ikke bare med henblik på phishing (identitetstyveri), men også inden for forskning og hos politiet kan kriminelle gøre sig håb om at stjæle nyttige informationer.”

Windows 7 har netop rundet 150 millioner solgte eksemplarer. Det svarer til, at der siden lanceringen er solgt syv eksemplarer af styresystemet i sekundet

Windows har fået lidt af en genoprejsning siden de grufulde dage med Vista. Salget af Windows 7 går rigtig godt og er netop rundet 150 millioner eksemplarer siden lanceringen i oktober. Det gør det til verdens hurtigst sælgende operativsystem nogensinde. Mere end 12 % af verdens pc’er kører allerede på Windows 7.

”En stor del af forklaringen på succesen er, at mere end 8 millioner brugere, herunder over 40.000 danskere, deltog i udviklingen af Windows 7 via vores test-program. Vi registrerede over 40.000 timers brug af Windows 7 for virkelig at forstå, hvordan folk bruger programmet.

Det har gjort Windows 7 til et stabilt og brugervenligt operativsystem, hvilket en kundetilfredshed på 94 % beviser,” siger Mortimer Liebman, Windows Consumer Divisionschef i Microsoft Danmark

Flere og flere udnytter muligheden for at shoppe online, men farerne lurer derude. Et stigende antal danskere bliver snydt, når de hiver kreditkortet frem foran skærmen. Kritisk omtanke og et sæt simple forhåndsregler gør imidlertid chancen for at blive flået væsentligt mindre

Nettet byder på masser af muligheder, som gør vores hverdag en del nemmere. Web-shopping er af dem. En uskyldig handel på nettet kan dog hurtigt ende trist, hvis man ikke passer på og gebærder sig med omtanke

En række danskere er for nyligt blevet fuppet hos tyske web-shops og mængden af skadelige filer, der aflurer kontooplysninger, er i fortsat vækst.

Sikker shopping

Faren ved online shopping gemmer sig i flere forklædninger. Ligesom ved al anden handel, er der muligheden for, at du handler hos en butik med rådden moral, som ikke giver dig den vare eller den service, du har krav på.

Særligt som net-handlende kan det være frustrerende at modtage en vare, der ikke lever op til forventningerne eller måske overhovedet ikke modtage varen, da man ikke har mulighed for at gå hen i butikken og beklage sig.

Heldigvis er man godt beskyttet, så længe man betaler med kreditkort. Dukker varen ikke op, er man nemlig dækket af indsigelsesordningen, som giver dig krav på at få pengene igen. Denne rettighed har du ikke ved bankoverførsler, som du derfor skal være varsom med.

Sørger man samtidig for at handle i butikker med e-mærke, er man godt dækket ind. De har nemlig accepteret en række etiske krav, der rækker udover, hvad den danske lovgivning byder.

Inden man handler, er det dog også en rigtig god ide at undersøge, hvem det er, man handler hos. Ifølge dansk lovgivning skal sælger give kontaktoplysninger på sin hjemmeside. Er disse ikke tilstede, kan det indikere, at man ikke ønsker at blive kontaktet, efter handlen er indgået. Tjek derfor altid, om der er opgivet navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på hjemmesiden.

Selvom det kan være fristende at springe de lange og kedelig tekster over, bør man også altid læse salgs- og leveringsbetingelserne. Endelig skal du huske at gemme kvitteringen, når du modtager varen, så du kan sammenligne den med din konto og se, om der er trukket det korrekte beløb.
Beskyt din konto

Konsekvenserne ved at handle på nettet kan dog være langt mere vidtrækkende end at gøre en skidt handel hos en webbutik. Hele din konto kan blive rippet og dine personlige data stjålet, hvis du er uforsigtig.

Ofrene for cyberkriminelle, som inficerer computeren med såkaldt crimeware og opsnapper kontooplysninger bliver flere og flere. Med en god portion sund fornuft og kritisk omtanke kan du dog selv gøre meget for at undgå at falde i kløerne på de skruppelløse netbanditter.

»For det første handler det om at bruge sin sunde fornuft. Hvis prisen på et produkt er alt for billigt, hvis købsbetingelserne er uklare eller gemt væk, eller hvis man allerede på forsiden bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger, skal man være ekstra varsom«, fortæller Eva Maria Matell fra Kaspersky Lab og tilføjer:

»For det andet skal man altid sørge for at have opdateret alle sine programmer samt sit it-sikkerhedssoftware på computeren. Ligesom man også altid låser sin fordør, når man forlader hjemmet for at forhindre uvedkommende i at trænge ind og stjæle personlige værdier. Det er det samme på nettet. Gør det så svært for de kriminelle som muligt, så undgår man ubehagelige oplevelser.«

Kaspersky Lab fraråder desuden, at man svarer på e-mails eller åbner vedhæftninger, hvis ikke man kender afsenderen, og at man ikke klikker på links i e-mails med mindre personen fortæller, hvad det er, når du spørger.

Den skadelige software kommer nemlig ofte ned på computeren via mails, som tilsyneladende virker uskadelige og måske stammer fra en adresse, du kender.

Selv om adressen stammer er en af dine venner, kan den dog være indlemmet i et botnet, som sender skadelige mails ud, uden at personen ved det.

Afslutningsvis råder sikkerhedsfirmaet til, at man bruger forskellige passwords til hver enkelt webservice, og at man sørger for at holde børn sikre på nettet med forældrekontrol-software, der blokerer uønsket indhold.

Selvom stort set alle funktioner allerede var kendt på forhånd, formår Apples nye iPhone 4 stadigvæk at stjæle rampelyset. Se hvad Apples nye smartphone kan.

Nøjagtig som forventet indtog Steve Jobs i går scenen i Moscone-centret i San Francisco ved Apples udviklermesse for at afsløre firmaets kommende iPhone.

Det meste af luften var allerede taget ud af ballonen.

Tilbage i april afslørede webloggen Gizmodo nemlig en prototype af iPhone 4 for omverdenen. Mobilen var glemt på en ølstue af en meget uheldig Apple-ingeniør.

Det tog ikke gadget-entusiaster lang tid at gætte sig frem til de fleste funktioner og nyskabelser i iPhone 4, og derfor havde Steve Jobs mere end svært ved at imponere og overraske, som der ellers er tradition for.

Alligevel er en stor del af den amerikanske presse imponeret over den nye iPhone.

Apple tillod akkrediterede medier at lege lidt med den nye iPhone efter lanceringen, og førstehåndsindtrykket er overvejende positivt.

Skærmen er fantastisk
Det er især skærmen på iPhone 4, der stjæler overskrifter.

Den har fire gange så høj opløsning og fire gange bedre konstrastforhold end skærmen på iPhone 3GS. Det betyder 960 x 640 pixel spredt ud over 3,5 tommer.
- Skærmen er vinduet ind til dine apps og dit indhold. Vi har skabt det bedste vindue på planeten, sagde Jobs.

Anmelderne er vist enige.

Gutterne fra Engadget.com skriver:
- Den er uhørt lækker…Vi overdriver ikke, når vi siger, at det er den bedste skærm på en mobiltelefon nogensinde.
Slashgear.com er enige og skriver:

- Vi blev blæst væk af, hvor nemt det er at læse på skærmen, selv når du zoomer helt ud. Lige pludselig begrænses du af dine øjne, ikke af skærmopløsningen.

Stål og glas
iPhone 4 består hovedsageligt af glas og stål. Bagsiden kreeret af en helt ny form for keramisk glas, der ifølge Apple er 20 gange mere stift og 30 gange mere hårdført end plastik. Rundt om mobilen sidder en stålring, der ud over at stabilisere hele konstruktionen også fungerer som antenne til 3G, WiFi og Bluetooth.

Ved at kreere iPhone 4 på den måde er det lykkedes at gøre mobilen 24 procent tyndere end iPhone 3GS.

iPhone 4 måler nemlig blot 9,3 millimeter og vejer 137 gram.

John Gruber fra Daringfireball.net skriver at:
- Byggekvaliteten er fantastisk. Den føles kompakt og ubøjelig. Ud over at være tyndere end 3GS, så er iPhone 4 også smallere. Skærmen er næsten lige så bred som hele enheden, og den føles mindre i hånden.

IGN.com konstaterer at:
-…Selvom du er fortrolig med den, så ser og føles iPhone 4 som en helt ny enhed.

Det er dog også visse ulemper ved det nye design:
- Den nye glasbagside føles fantastisk, men den skaber et nyt problem: fedtfingre ikke blot på fronten, men også på bagsiden. Forhåbentlig kan du godt lide at pudse den, skriver Wired.

Den nye iPhone har et forbedret kamera med fem megapixel, der også er i stand til at skyde video i 720p HD-opløsning med 30 billeder i sekundet.

Steve Jobs sagde, at det ikke handler om megapixel, men om at tage bedre billeder.

Derfor er billedsensoren gjort større i forhold til de tidligere modeller, og så er den bagbelyst for bedre ydelse under svære forhold.

Der vil også være en speciel iMovie-app, så du kan redigere videoer på iPhone, indsætte effekter og dele resultatet med venner og familie.

Gizmodo.com er kommet i besiddelse af et original-foto fra iPhone 4, der angiveligt ikke er blevet billedbehandlet. Mobilen ser ud til at tage fine fotos under optimale lysforhold, men det er stadigvæk uvist, hvordan iPhone 4 opfører sig inden for i “look good lighting.”
Se fotoet her!

Nyt operativsystem med multitasking
iPhone 4 kommer med fjerde version af iPhone-operativsystemet, der nu er blevet omdøbt til iOS4. Apple lover over 100 nye funktioner, men mest interessant er uden tvivl understøttelsen af multitasking. Du kan nu køre flere apps på samme tid, og ifølge Steve Jobs er funktionaliteten implementeret på en måde, så det hverken går for hårdt ud over ydelsen eller batterilevetiden.

TechCrunch.com skriver, at multitasking på iPhone fungerer “formidabelt”, og at det eksempelvis er fedt at kunne have internetradio kørende i baggrunden på iPhone, mens du bruger den til andre ting.

Hjertet i den nye mobiltelefon er den samme A4-processor, som vi også kender fra iPad, og det betyder åbenbart masser af fart.
- Menuen reagerer utrolig hurtigt, og apps loader på ingen tid. Vi har haft mulighed for at bruge OS 4.0 multitasking på iPod Touch og iPhone 3GS med gode resultater, men på iPhone 4 er det mærkbart hurtigere, skriver IGN.com.

Apple lover op til syv timers taletid via 3G, seks timers internet, 10 timers video og 40 timers musikafspilning på en enkel opladning.

Videochat…via Wi-Fi
Steve Jobs brugte sin velkendte “Oh, one more thing”-bemærkning, da han introducerede videochat-funktionen i iPhone 4. Den hedder FaceTime og gør det muligt at bruge VGA-kameraet på fronten samt kameraet på bagsiden til videochat.

Der er dog visse begrænsninger. Personen i den anden ende skal også have en iPhone, og I skal begge være koblet til nettet via WiFi. FaceTime virker nemlig i øjeblikket ikke via 3G. Forklaringen fra Steve Jobs lød på, at Apple skal have mere tid til at diskutere emnet med teleselskaberne.

iPhone 4 kommer med enten 16 eller 32 gigabyte hukommelse og i farverne sort og hvid. Den kan forudbestilles i USA fra den 15. juni, og de første mobiler leveres til forbrugerne den 24. juni.

Danmark og 17 andre lande får selskab af iPhone 4 en gang i løbet af juli.

Prisen i USA er henholdsvis 199 og 299 dollar, cirka 1.200 og 1.800 kroner, med en toårig kontrakt. I Danmark kan vi forbrugere kun bindes i op til seks måneder. Regn derfor med en væsentlig højere pris i Danmark og/eller et dyrt abonnement i de første seks måneder

Topmodellen i Apples bærbare produktserie har fået fire kerner, hurtigere grafikkort og bedre batteri, men ligner ellers sig selv på godt og ondt. Og nej; prisen er bestemt heller ikke faldet.

Læs resten er anmeldelsen her

Det er muligt at finde frem til massevis af sladder og private beskeder på Facebook – også blandt folk du ikke er venner med. Ny webtjeneste viser, hvor let det er.

Facebook har længe fået kritik for sin måde at håndtere brugernes personlige data, og det blev ikke bedre i den forgangne uge.

Her fløj flere fremtrædende amerikanske bloggere til tastaturet og opfordrede brugerne på Facebook til at lukke deres profiler.

Det skyldes den måde, som Facebook behandler brugernes data, der ikke er så private, som man kunne tro.

Gennem de senere år har der også været adskillige historier om folk, der er blevet fyret efter at have skrevet løs på Facebook om deres uduelige chef og elendige arbejdsplads. Senest er det gået ud over en amerikansk servitrice, som på Facebook brokkede sig over nogle smålige kunder.

Problemet er, at det kræver det helt store it-kørekort udelukkende at dele sine statusopdateringer og private data med få, udvalgte personer.

Ifølge New York Times skal man navigere gennem 50 indstillinger med mere end 170 valgmuligheder, før ens profil bliver nogenlunde sikret.

En ny webtjeneste gør det nu endnu mere tydeligt, hvor nemt det er at få adgang til “private” statusopdateringer, selv om du ikke er venner med dem, der skriver dem.

På Youropenbook er det muligt at finde beskeder om hvad som helst. Tast løs i søgefeltet og du får adgang til massevis af statusopdateringer lige fra de pinlige til de fjollede.

Men har websiden ikke bare hacket sig adgang til Facebook? Svaret er nej. I stedet
udnytter Youropenbook blot Facebooks såkaldte API, som er frit tilgængelig.

Meningen med websiden er at vise, hvor let det er at hente private data ud af Facebook.

Du kan selv prøve på Youropenbook.

Facebook undskylder…sådan da
Senest har grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg, i Washington Post fremført en form for undskyldning.

- Måske gik vi lidt for hurtigt frem, forklarer han om de nye ændringer i måden, som folk sikrer deres privatliv på Facebook. Han tilføjer, at der nu lyttes til den massive kritik rettet mod det sociale medie.

Derfor er der udsigt til, at der endnu engang kommer ændringer i måden, som websiden håndterer personfølsomme oplysninger.

Mennesker er sociale væsener. Trangen til at møde nye mennesker ligger indbygget i vores genetiske kode, og den er ingen steder stærkere end hos vores teenagere. For denne generation har websteder med social netværksdannelse erstattet indkøbscentrene som det foretrukne mødested.

Som vi allesammen ved, så er det nemmere end nogensinde at mødes og dele informationer online på websteder for social netværksdannelse som MySpace og Facebook.  Det betyder, at en teenagers mest fortrolige tanker eller digitale fotos kan blive offentlige på mindre end et sekund, hvilket indebærer risici, der ofte ikke tages alvorligt nok.

Vi er kun lige startet på at forstå de potentielle risici, som cyberkriminelle og forbrydere, der støver rundt på populære netværkssteder, udgør, men vidste du, at potentielle arbejdsgivere også kigger?  Er dine teenagere klar over, at det, de lægger ud på nettet i dag, kan ende med at forfølge dem år senere, når de søger job?  Eller når de søger om optagelse på en uddannelse eller vil finde sig en kæreste?

Verden i dag overvåger, hvad der sker
“Læg ikke oplysninger ud på nettet, der kan forfølge dig senere”, advarer Nancy Willard, direktør for Center for Safe and Responsible Internet Use (cyberbully.org). Et stigende antal arbejdsgivere og også universiteter laver søgninger på websteder med social networking som en del af deres gennemgang af ansøgninger fra kandidater til et arbejde eller et stipendium.

Du er ikke alene nødt til at passe på, hvad du skriver om dig selv, men du skal også passe på, hvad andre skriver om dig.  Det er blevet mere almindeligt nu til dags, at en tidligere kæreste eller skolens plageånd opretter en fupside på et af disse websteder, der viser dig i et mindre flatterende lys. En anden taktik er at lægge personlige kontaktoplysninger om nogen ud på websteder, der er forbudt for børn. 

Websteder med social netværksdannelse – hvadenten de henvender sig til teenagere eller til voksne – giver folk mulighed for at udtrykke sig frit og møde andre, som deler de samme interesser. Men nogle mennesker tror fejlagtigt, når de lægger personlige oplysninger ud om en vild fest, at den kun vil blive læst af nære venner.  Men alle — over 700 millioner internetbrugere over hele verden — kan læse disse sider. Og de gør det — ofte med alvorlige følger.

MySpace kræver, at man bliver registreret, for at man kan oprette en personlig side, og giver medlemmerne mulighed for at begrænse, hvem der kan se den, men medlemmerne skal selv forlange disse indstillinger. Og fordi de fleste teenagere ikke gør dette, kan MySpace-sider ses af stort set alle. Besøgende på webstedet kan udføre en søgning baseret på personens aldersgruppe (kun over 18) eller køn, og svare med “ven”-status. Børn helt ned til 14 år har lov til at oprette en side.

Føler du dig fristet til at hive stikket på familiens computer ud? Willard advarer om, at “det er det værste, du kan gøre”. Teenagere skal nok finde en måde at komme på internettet på, så det er bedre at arbejde sammen med dem, ikke imod dem, siger hun.

Hvordan man undgår den sociale netværksfælde
Her er et par gode råd om hvad man skal gøre og hvad man skal lade være med for at være sikker på websteder med social netværksdannelse og undgå, at verden får en varig misopfattelse af dine teenagere.

• Tro ikke på alt, hvad du læser på nettet  
  Vær mistroisk over for folk, der udfritter dig, er overdrevent rosende eller virker lidt for ivrige efter at hjælpe dig. Det kunne være en forbryder, der prøver at vinde din tillid. Lær dine børn at være lige så skeptiske.

• Vær opmærksom på, hvad du skriver
  Blog aldrig om, at du har drukket, taget stoffer eller foretaget dig andet, der kunne få folk til at hæve øjenbrynene. Tænk dig godt om, før du lægger ekstreme sociale eller politiske synspunkter ud på nettet. Sådanne synspunkter kan blive set af dem, der står for studenteroptagelsen på et universitet, eller nogen, der skal interviewe dig til et job. “Med mindre du er klar til at vedlægge oplysningerne på din MySpace-side til dine ansøgninger til universitet, arbejde, praktikophold eller sportshold, så lad være med at lægge dem ud,” siger Parry Aftab, en jurist med speciale i internetsikkerhed og direktør for WiredSafety.org.

• Beskyt adgangen til dine oplysninger
  Hvis du har lyst til at bruge websteder med social netværksdannelse, skal du bruge dem, hvor du kan beskytte dine oplysninger med adgangskode. Dette er den bedste måde at begrænse adgangen til mennesker, du har udpeget som “venner”. 

• Gør modstand mod cyberbøller
  Hvis du kommer i en situation, hvor nogen lægger injurierende oplysninger om dig ud på nettet, er der skridt, du kan tage. Teenagere bør fortælle deres forældre om det. Forældre kan klage til det pågældende websted. Og så er der altid muligheden for at gå den juridiske vej, hvis begivenhederne tager overhånd.

• Vær opmærksom på, hvad dine børn foretager sig
  Bed om at se dine børns profil, men giv dem lige et øjeblik, så de kan fjerne det, de ved ikke skal være der, råder Aftab. “På den måde lærer børn, hvad de ikke skal lægge ud på nettet,” siger hun. “Du skal ikke skabe en situation, hvor du “fanger dem” i noget forkert”. Tænk på det på denne måde:  hvis 700 millioner mennesker allerede kan læse deres side på nettet, så er det ikke at trænge ind i deres privatliv, hvis du også beder om at se det. 

Apples iPad lader til at være et større hit end selv Steve Jobs turde drømme om. Der er nu solgt mere end en halv million eksemplarer alene i USA, og Apple har udskudt den internationale lancering af maskinen indtil slutningen af maj.

Det lader til, at forbrugerne er klar til tynde gadgets med store, trykfølsomme skærme, hvor de kan surfe nettet, se video, rode med fotos, bruge Google Maps og lege med apps, der giver helt ny funktionalitet.

Der er ingen tvivl om, at de populære smartphones har banet vejen for iPad. Folk har vænnet sig til at manipulere trykfølsomme skærme, og mange bruger nu deres smartphone oftere end deres almindelige computer.

Apple får ikke lov
Men får Apple lov til at more sig alene med iPad? Selvfølgelig ikke.
Allerede inden iPad blev annonceret (og blot var et rygte), var der stor fokus på tablets på den store CES-messe i Las Vegas. Her så vi blandt andet HP Slate, Dell Streak og lignende grej.

Glem dog alt om Windows 7-baserede tablet-computere. HP Slate ser muligvis spændende ud på papiret, men det er kommet frem, at maskinen blot er, hvad den ligner – en netbook uden muller og uden tastatur. Selvom det er lækkert at have et fuldt Windows til rådighed, så skaber det flere problemer, end godt er.

Nej, hvis man virkelig vil skabe noget, der kan konkurrere med iPad hvad angår design, funktionalitet og brugervenlighed, så skal man kigge andetsteds.

Androiden kommer
Kritikere påpeger, at Apples iPad ikke er andet end en “iPod Touch med en virkelig stor skærm.” Det er faktisk ikke helt ved siden af, og selve operativsystemet på iPad er da også blot en videreudvikling af iPhone OS, som er optimeret til det større skærmareal.

Det korte af det lange er, at det fungerer, og det har de også lagt mærke til hos Google.
Her er man i fuld sving med at arbejde videre på Android-operativsystemet, som på kort tid er blevet det foretrukne alternativ til iPhone.

I denne spændende artikel i avisen New York Times afsløres det, at Googles øverste direktør, Eric Schmidt, for nylig fortalte sine venner om en kommende tablet, der bruger Android.

Avisen har også talt med flere Google-medarbejder, der bekræfter, at Google har eksperimenteret med udvalgte forlag om elektronisk levering af bøger, magasiner og lignende indhold på en tablet.

Det er ingen hemmelighed, at Google roder rundt med tablets. Firmaet har tidligere, offentliggjort disse fotos, der viser, hvordan firmaets kommende Chrome OS-operativsystem kunne fungere på en tablet.

Du kan også se en video her.

Dell klar i kulissen
Det er uvist om Google er på vej med sin helt egen Android-baserede tablet, eller om firmaet har gang i projektet sammen med en eller flere samarbejdspartnere.
Man kunne sagtens forestille sig, at Google vælger at lancere sin egen tablet á la Google Nexus One (hvor HTC stod for produktionen), mens andre producenter også får del i festen.

Vi ved i alt fald, at Dell er på vej med en syv-tommer tablet, der vil køre version 2.1 af Android. Den amerikanske weblog,

Engadget.com, har fået fingre i interne papirer, som afslører, at maskinen vil bruge Nvidias Tegra T20-processor, WiFi, Bluetooth 3.0 og 3G-modem. Den vil endda kunne udstyres med et tv-modul, så du kan modtage DVB-T-signaler på farten.

Skærmopløsningen er opgivet til 800 x 480 pixel, hvilket godt kan gå hen og blive en begrænsning i længden. Her virker iPad’ens 1024 x 768 mere fornuftigt til at overskue større websider.

I sidste ende er det i høj grad er softwaren, der er vigtig, når du skal skrue en god smartphone eller tablet sammen. Her er Google for tiden det eneste firma, som for alvor kan konkurrere med Apple. Android, Chrome og firmaets mange online-tjenester giver et fornuftigt afsæt og gør det muligt for en samarbejdspartner som eksempelvis HTC eller Dell at lave grej, der kan matche iPad’ens funktioner og brugervenlighed